Byhappyme

Erfaren operatør til storformat printer søges

Byhappyme Herning

Indrykket 

Har du mod på nye udfordringer i en virksomhed med fart på? Er du energisk, pligtopfyldende og vedholdende? Har du høj kvalitetssans og erfaring? Kan du løfte ansvar og have smil på læben, selv når det går stærkt? Så er det dig, vi søger til et nyt spændende koncept!

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du allerede har solid erfaring med storformatprint. Om du er uddannet skiltetekniker eller autodidakt er ikke afgørende. Du trives med at have mange bolde i luften, kan arbejde selvstændigt og være tovholder på et nyt koncept. Du går forrest i et team, slipper ikke opgaven før den er løst. Perfektion kombineret med et godt blik for at levere kvalitet er dit kendetegn. I hverdagen er du udadvendt og nyder at være en del af et team.

Lidt om dine opgaver:

Du vil stå med det fulde ansvar for maskinparken, såvel servicering samt daglige printopgaver. Du har den direkte kontakt til vores servicepartnere og løser eventuelle problemstilling på egne hånd. Konceptet er nyt og der vil blive udfordringer, som løbende skal følges til dørs. Software og hardware er implementeret. Din opgave bliver at få det færdige produkt ud til kunderne.

Hverdagen bliver alsidig. Du vil sammen med printopgaverne skulle træde til og hjælpe med diverse ad hoc-opgaver i vores øvrige produktion.

Hvem er vi?

Byhappyme servicerer småbørnsfamilierne med produkter påsat barnets navn. Kunden er vores fokus og vi går langt for at levere højeste kvalitet. Vi rækker ud i verden og har webshops fordelt på 6 primære lande. Du bliver en del af en ung virksomhed, som vækster i et hastigt tempo og hvor der er solid forretningserfaring bag. Vi er et lille team, hvor hjælpsomhed og en glad hverdag er naturligt. Tempoet er højt og vi er vilde med det!

Send din ansøgning og CV til: hg@byhappyme.com. Der indkaldes til samtaler løbende og vi lukker stillingen, så snart den rette person er fundet. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Henriette Gislesen på +45 96 200 100.

Arbejdssted:

Herning

Ansøgningsfrist:

Ansøgning og cv skal være fremme senest den 14. august 2020.

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette person.