Fabu

Souschef

Fabu Rødovre

Indrykket 

Fabu søger en engageret, synlig og visionær souschef. Kunne du tænke dig et spændende, alsidigt og udfordrende job i et dynamisk miljø – med stort fokus på faglighed, højt til loftet og et stærkt kollegialt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger som Fabus fremtidige souschef.

Fabu er et socialfagligt konsulenthus med stor ekspertise og mangeartede opgaveløsninger indenfor området børn og familier i udsatte positioner. Fabu er en nonprofit organisation i løbende udvikling mht. både opgavetyper og indsatser.

Som souschef i Fabu kommer du til at arbejde i en organisation med en flad ledelsesstruktur og i et miljø, hvor der er stort fokus på kvalitet, fleksibilitet og høj faglighed, og hvor barnet altid er i centrum. Du vil have et tæt samarbejde med Fabus direktør om de ledelsesmæssige opgaver og om den strategiske, organisatoriske og faglige udvikling af Fabu. Du vil skulle arbejde tæt sammen med samt løbende sparre fagligt med Fabus koordinatorer og interne såvel som eksterne konsulenter.

Medarbejdergruppen består af erfarne, stabile medarbejdere med et stærkt fagligt ståsted, hvor barnet er i centrum. Alle er socialpædagoger eller socialrådgivere med bred efteruddannelse og megen praksiserfaring. Fabu arbejder ud fra en ressourceorienteret og inddragende tilgang samt et systemisk og narrativt perspektiv. Medarbejdergruppen har gennemgået neuropædagogisk uddannelsesforløb og Fabus kerneområde ligger indenfor tilknytningsrelationer og brud herpå.

Hvad søger vi

Vi søger en souschef, der:

  • har en baggrund som socialrådgiver, socialpædagog eller et lignende uddannelsesområde samt relevant efteruddannelse og dyb indsigt i børne- og familieområdet,
  • har enten formel erfaring som leder eller erfaring med varetagelse af opgaver med et væsentligt ledelsesmæssigt indhold,
  • er visionær, nytænkende og har blik for både strategisk, organisatorisk og faglig udvikling,
  • fagligt kan bidrage til en fortsat udvikling af Fabu indsatser og faglighed,
  • arbejder anerkendende, inddragende og mentaliserende,
  • lægger vægt på åbenhed og inddragelse og formår både at være lyttende og at kunne træffe beslutninger,
    og udvise handlekraft, når det er nødvendigt,
  • har en god og intuitiv fornemmelse for samspillet imellem de juridiske og de sociale aspekter i det praktiske daglige arbejde samt erfaring med økonomistyring,
  • er i stand til at håndtere akutte situationer og perioder med spidsbelastning konstruktivt og løsningsorienteret,
  • er motiveret for at påtage sig ansvaret for også at løse en bred vifte af administrative opgaver som en del af den samlede opgaveportefølje,
  • har udpræget gode samarbejdsevner og gode kommunikationsevner,
  • er serviceminded og formår at etablere og fastholde konstruktive, positive og proaktive relationer til både samarbejdspartnere, forældre, ansatte samt andre relevante interessenter,
  • fagligt kan repræsentere Fabu udadtil,
  • evt. har erfaring med at varetage personaleansvar.

Hvad kan vi tilbyde:

  • job på en velfungerende arbejdsplads med kompetente og erfarne medarbejdere,
  • en arbejdsplads med mange spændende arbejdsopgaver og udfordringer, og med mulighed for at få et stort ansvar,
  • et internt samarbejde, som er præget af respekt, anerkendelse og humor,
  • et stærkt fokus på faglig udvikling og kompetenceudvikling og på løbende udvikling og udbygning af vores nuværende arbejdsområder.

Fabu blev stiftet i 1904 og har udviklet sig fra oprindelig at være en familieplejeforening til i dag at være et bredspektret socialfagligt konsulenthus. Fabu er en nonprofitorganisation, der profilerer sig på høj faglighed og stærke, børnefaglige værdier. Fabu har et tæt samarbejde med Landsorganisationen LIVSVÆRK.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos Malene Abel Brask på tlf. 3672 0330. Du kan desuden læse mere om Fabu og LIVSVÆRK på henholdsvis www.fabu.dk og www.livsvaerk.org.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer uden højeste arbejdstid. Der er til lønnen tilknyttet en PKA-pensionsordning på 16,6% samt arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.

Det er en forudsætning, at du har kørekort og bil.

Modtagne ansøgninger behandles fortroligt. Når du sender din ansøgning, giver du samtykke til, at den videresendes til ansættelsesudvalgets medlemmer. Du giver desuden samtykke til, at vi registrerer de personlige oplysninger, du har anført inkl. eventuelle billeder. Vi behandler de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med gældende EU- og dansk lovgivning om databeskyttelse.

Ansøgningsfrist: torsdag den 6. august 2020 kl. 10.00. Send din ansøgning via nedenstående ansøgningsknap "Søg jobbet online".

Tiltrædelse: 1. oktober 2020.

Arbejdssted: Fabus hovedkontor er beliggende på Tårnvej 2, 2610 Rødovre, og vi har samværslokaler i Rødovre, Vordingborg, Ringsted, Hillerød og Holbæk.

1. runde samtaler afholdes mandag den 17. august 2020 og onsdag den 19. august 2020.
2. runde samtaler afholdes mandag den 24. august 2020.

Du skal være indstillet på, at der indhentes referencer, der kan indgå testning i forbindelse med ansættelsen, samt der indhentes straffe- og børneattest.