Maskinmesterskolen København

Kvalitetskoordinator

Maskinmesterskolen København Kgs. Lyngby

Indrykket 

Vil du stå i spidsen for kvalitetsarbejdet på MSK? Brænder du for at sikre gennemsigtige processer og procedurer? Trives du med tværfaglige samarbejdsflader?

Vi søger en kvalitetskoordinator, der sammen med vores sekretariatsleder skal stå i spidsen for vores kvalitetsarbejde samt arbejdet med GDPR. Du skal være serviceminded, skabe overblik, have gode samarbejdsevner og erfaring med institutionsakkreditering fra en uddannelsesinstitution. Du har analytiske evner, er struktureret og er i stand til at genere og formidle data til ledelsesinformation. Du brænder for at forenkle kvalitetssystemer og kvalitetssikre procedurer.

Som ansvarlig for kvalitetsarbejdet bliver du en nøgleperson og får en vigtig opgave i forhold til at understøtte skolens fortsatte institutionsakkreditering.

Dine konkrete ansvarsområder og opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Løbende dokumentation, udvikling og evaluering af MSKs kvalitetssystem
  • Samspil og samarbejde med MSKs øvrige enheder, som led i at styrke udviklingen af kvalitet af MSKs uddannelser og undervisning
  • Ansvarlig for auditering- og akkrediteringsprocesser
  • Opfyldelse af myndighedskrav, love og regler, herunder gældende bekendtgørelser: om godkendelse og kvalitetssikring mv. af maritime uddannelser og om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser
  • Understøtte ledelsens beslutningsprocesser med relevant ledelsesinformation på kvalitetsområdet, herunder sikre opfølgning på årshjul, undersøgelser, og relevante nøgletal
  • At facilitere og drive evalueringsprocesser. F.eks. midtvejs- og slutevalueringer
  • Være brobygger mellem procesansvarlige i forhold til kvalitetsudvikling og kvalitetssystemet
  • Opfølgning på politikker, strategier og strategiske mål samt opstillede milepæle i den strategiske rammekontrakt med ministeriet på kvalitetsområdet
  • Sikre at MSK lever op til GDPR
  • Udarbejdelse af diverse oplæg, notater og præsentationer til ledelsen

Om dig

Som kvalitetsekspert har du naturligvis den nødvendige struktur og sans for detaljen. Du trives med at være den, der holder fast i trådene og samarbejder med resten af organisationen, så vi kommer i mål med de forskellige aktiviteter. Vi lægger vægt på, at du ikke er bange for at gå i gang med forskelligartede opgaver, da vi er en lille organisation og skal kunne favne bredt.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse, og har flere års erfaring med lignende opgaver
  • kan stå i spidsen for opfølgning på, samt drift og udvikling af skolens kvalitetsarbejde
  • kan navigere i et sekretariat, hvor opgaverne er mange, varierende og tidsfristerne korte
  • er en dygtig holdspiller og kan indgå i tillidsfulde relationer med kollegaer på alle niveauer
  • har gode kommunikationsevner og kan formidle problemstillinger, resultater og anbefalinger klart og præcist, både mundtligt og skriftligt
  • er konstruktiv, struktureret, tillidsskabende og har gennemslagskraft
  • formår at finde smidige og solide løsninger på komplekse problemstillinger – også når det skal gå stærkt.

Du vil bl.a. få:

  • gode kolleger i et afslappet og uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • et stærkt fagligt netværk i hele organisationen og indgå i relevante netværk med andre maskinmesterskoler
  • mulighed for at arbejde selvstændigt med tværgående problemstillinger.

Stillingen er på fuldtid, og ønskes besat pr. 1. august 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ressourcechef Ulla Vegeberg Løgstrup på 40 52 21 07.

Ansøgning med relevante bilag, herunder bl.a. uddannelsespapirer sendes ved at klikke på Søg Jobbet. Ansøgningsfrist er tirsdag den 2. juni kl. 12.00. Samtaler foregår i uge 24.

Vi ønsker en medarbejderstab, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund at søge stillingen.


OM MSK

På Maskinmesterskolen København er vi stolte af, at vi er efterspurgte ud over alle grænser ierhvervslivet. Og det er bogstaveligt talt. For både herhjemme og uden for landets grænser er der rift om den unikke kombination af teoretisk indsigt, praktisk håndelag, handlekraft og snilde, derkendetegner MSK’ere – både studerende, undervisere og dem, der virker i erhvervslivet.

På Maskinmesterskolen København tilbyder vi nemlig verdens bedste polytekniske lederuddannelse. Her supplerer moderne ledelses- og organisationsfag de klassiske maskintekniske og praktiske fag, så den færdiguddannede kandidat mestrer både mennesker og maskiner.

Vores uddannelse er et kvalitetsstempel, der åbner døre og giver arbejde både på land, til vands og på ledelsesgangen.

MSK er landets ældste maskinmesterskole med ca. 800 studerende og flere end 60 ansatte, hvor vi har uddannet maskinmestre siden 1906. Du kan følge MSK på LinkedIn og Facebook.