Sygeforsikringen "danmark"

Jurist

Sygeforsikringen "danmark" København

Indrykket 

Hvem er vi?

"danmark" er en organisation med 160 engagerede medarbejdere og specialister fordelt på 8 forskellige lokationer rundt om i landet.

I 2018 rundede "danmark" 2,5 mio. medlemmer. Det svarer til, at over 42 % af danskerne er medlemmer og medejere af "danmark". Det gør os til Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab.

"danmark" giver tilskud til tandlæge, medicin, briller, fysioterapeut og meget mere. "danmark"s medlemmer har desuden mulighed for at supplere med en række tilvalgsforsikringer som f.eks. rejse- og børneforsikringer.

Medlemstilfredsheden og medarbejdertrivslen er i top. Og for 2. år i træk er vi også det forsikringsselskab i landet, som har det bedste omdømme.

Vil du også være en del af succesen, så søger vi pr. 1. maj 2020 en jurist til vores Forsikringskontor, som ligger på Hovedkontoret centralt placeret i København K.

Vi tilbyder dig en attraktiv, værdibaseret arbejdsplads med faglige udfordringer, gode og familievenlige arbejdstider og et positivt, uhøjtideligt og fagligt engageret miljø.

Derudover tilbyder vi dig:

  • løn og pension, som svarer til dine kvalifikationer og stillingen
  • ekstra gode forhold når det gælder ferie/fridage
  • adgang til en kantineordning med varieret, spændende og sund mad
  • sundhedsordning

Vores forventninger til dig

Du bliver en del af juridisk sekretariat med reference til afdelingschefen, og du skal blandt andet

  • medvirke til udarbejdelse af klagesvar og besvarelse af medlemsforslag
  • varetage samarbejdet med behandlerforeningerne/brancheorganisationerne
  • fortolke offentlige overenskomster
  • besvare principielle regresspørgsmål
  • udarbejde forretningsgange
  • medvirke til at udarbejde tariffer
  • afklare juridiske og forsikringsmæssige spørgsmål
  • ad hoc-opgaver

Faglige kompetencer

Du har en akademisk baggrund (cand.jur.) – gerne med erfaring fra Danske Regioner, organisationsverdenen/behandlerforeninger eller lign. og/eller kendskab til forsikringbranchen. Vi forventer, at du har min. 5 års erhvervserfaring. Dette som specialist og/eller som leder.

Personlige kompetencer

  • Du er optimistisk og har en positiv tilgang til arbejdet og kollegerne
  • Du er god til at lytte og give feedback og samtidig ikke bange for at træde i karakter, når der er behov for at udfordre eksisterende arbejdsgange og processer
  • Du er en systematisk opgaveløser og har gode samarbejdsevner
  • Du er god til at kommunikere på skrift

Er du interesseret i stillingen?

Synes du, stillingen lyder spændende, og har du de kvalifikationer, vi efterlyser, så upload din ansøgning og dit cv via linket "Søg jobbet online" nedenfor, så vi har den senest den 10. marts 2020.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Henriette Borges i Sygeforsikringen "danmark" på telefon 33 46 22 28 eller den rekrutterende konsulent fra Pro-Lead A/S, direktør Henrik Jespersen på telefon 40 30 89 03.

Se mere om Sygeforsikringen "danmark" på sygeforsikring.dk.

Der indkaldes løbende til samtale.