EQ Search & Selection

Dygtig og ansvarlig SOSU-assistent søges til fast nattevagt (7/7 i ulige uger) på en rigtig god arbejdsplads

EQ Search & Selection søger for Arbejde Adlers Aflastning København

Indrykket 

Velfungerende arbejdsplads og afdeling søger en social- og sundhedsassistent til fast nattevagt 7/7 i ulige uger. Tiltrædelse snarest mulig.

Arbejde Adlers er en selvejende institution, som arbejder med og for udsatte borgere, og vores hus i Thorsgade er et multihus med mange funktioner.

Vores aflastningsafdeling er et tilbud til udsatte borgere, der efter endt hospitalsophold skal rehabiliteres sundhedsmæssigt og socialt. Ophold er altid midlertidige, og afdelingen rummer i alt 16 kvinder og mænd under 65 år. Der er én medarbejder på vagt i nattetimerne.

Vi tilbyder dig:

  • at blive en del et team, som ønsker at skabe de bedst mulige resultater for mennesker i modgang.
  • en rummelig arbejdsplads med gode og engagerede kolleger samt et godt arbejdsmiljø.
  • et arbejde med en afvekslende beboergruppe og mange faglige læringsmuligheder.
  • en overskuelig organisation, hvor det er nemt at få kolleger og ledelse i tale.
  • løn iht. gældende overenskomst.
  • arbejdsplads med gratis parkering og tæt ved offentlige transportmuligheder.

Borgerne er socialt udsatte mennesker, ofte med et tidligere misbrug og med behov for et midlertidigt ophold på grund af plejebehov, social udredning eller andre forhold. Vi lægger derfor vægt på en helhedsorienteret indsats.

Vi leder efter dig, der:

  • har nogle års erfaring i faget.
  • har god faglig viden og lyst til at lære mere.
  • er omhyggelig, fx i medicinhåndtering og dokumentation.
  • har nogen erfaring i arbejde med udsatte borgere.
  • er god til at samarbejde med kollegerne, så der skabes sammenhæng omkring den enkelte beboer.
  • ser værdien i ethvert menneske og støtter såvel fysisk som psykisk rehabilitering.
  • er fleksibel i forhold til de arbejdsopgaver, som skal løses.
  • behersker dansk i skrift og tale.
  • er en god og loyal kollega.

Det er en fordel, hvis du evt. har erfaring med psykiatri-, KOL-, hjerneskade- og/eller misbrugsområdet.

Vi glæder os til at høre fra dig. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Kortfattet ansøgning og CV mærket "Nattevagt" sender du til vores HR-samarbejdspartner carstendahl@eq.dk. Du er naturligvis velkommen til at ringe til Carsten Dahl på tlf. 40 38 36 69, hvis du har spørgsmål. Ligeledes er du meget velkommen til at ringe til Arbejde Adler, afdelingsleder Betina Rehder på tlf. 52 40 98 67 eller centerchef Dorte S. Andersen på tlf. 29 11 06 90, hvis du har spørgsmål til jobbet.


Arbejde Adlers Aflastning er en værdibåren selvejende institution tilknyttet Landsorganisationen Arbejde Adler, læs mere på www.arbejdeadlershus.dk. Vi arbejder med og for udsatte borgere, og huset i Thorsgade er et multihus med mange funktioner.