STH-Servicehunde Til Handicappede

Hundetrænere til basistræning af servicehunde

STH-Servicehunde Til Handicappede

Indrykket 

STH søger dygtige og engagerede hundetrænere til basistræning af servicehunde 10 timer ugentligt på freelance basis.

Hovedopgaven består af træning af unghunde, der starter deres specialtræning. Dels er det træning af hundene i definerede færdigheder, som afspejler de opgaver, de skal kunne udføre, dels vil der være adfærdsmodulerende træning. Alt sammen for at forberede hundene til deres fremtidige job som servicehunde til børn og voksne med bevægelseshandicap.

Du bliver som hundetræner tilknyttet STH’s rutinerede instruktører på Sjælland og i Jylland. Det er en forudsætning, at du kan have hunden boende på egen bopæl i de perioder, hvor du har den i træning. Instruktørbaserne ligger i Århus og Haslev.

Faglige kompetencer

Da servicehundene er et højt specialiseret hjælpemiddel, er nedenstående afgørende kompetencer for vores trænere

  • Du er uddannet træner/instruktør med certifikat eller en udtalelse fra en anerkendt hundeforening eller privat ”uddannelsesinstitution”.
  • Du har indgående viden om hundeadfærd og indlæring af færdigheder.
  • Du har minimum 2 års træner-/instruktørerfaring.
  • Du træner kun med positive træningsmetoder og har indgående kendskab til klikkertræning.
  • Du har indgående erfaring med pasning og pleje af hunde.
  • Hvis du selv har hund/hunde, er disse velfungerende og venlige i kontakten til andre hunde

Personlige kompetencer

  • Du er struktureret og kan følge en plan og overholde deadlines.
  • Du arbejder selvstændigt men spiller gerne bolden op ad andre i teamet for sparring.
  • Du er ansvarsbevidst og passioneret omkring hunde.
  • Du er fleksibel både i forhold til hunde og arbejdstid.
  • Du har humor og en positiv indstilling, som afspejler sig i din tilgang til arbejdet.
  • Det er et krav, at du har kørekort og egen bil.
  • Du bor indenfor en radius af ca. 75 km afstand af Århus eller Haslev.

Vi tilbyder dig en enestående mulighed for at blive tilknyttet en professionel, internationalt akkrediteret (ADEu) servicehundeforening, som arbejder intensivt med nøje udvalgte hunde, som trænes til et særligt formål. Du får mulighed for at udvikle dine trænerkompetencer og samtidig gøre en uvurderlig forskel for de mennesker, der matches med en veluddannet og velfungerende servicehund.

Start: hurtigst muligt.

Løn efter kvalifikationer med udgangspunkt i at STH er en velgørende forening.

Søg stillingen via linket nedenfor inden den 30. januar 2020 kl. 12.00. Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lise Lotte Christensen på mail: servicehunde@sth-servicehunde.dk.

STH er en non-profit-forening, der har til formål at uddanne og udplacere specialtrænede social- og servicehunde til at hjælpe mennesker med bevægelseshandicap. STH er fuldgyldigt medlem af den europæiske servicehundeorganisation ADEu og dermed også medlem af den internationale organisation ADI.