JN Data A/S

DBA til DB2 på Aix, Linux og Windows

JN Data A/S Silkeborg og Roskilde

Indrykket 

Vil du gøre en forskel for vores kunder med din viden, erfaring og gåpåmod som DBA på DB2 LUW?

JN Data drifter mere end 300 DB2 databaser i det distribuerede miljø til support af forretningsapplikationer og infrastruktur løsninger hos vores kunder. Vi leverer en sikker, stabil og effektiv drift af databaserne, og vi understøtter vores kunders behov ved at fungere som sparringspartner i både drift og udvikling af databaserne.

Afdelingen z/DBA har ansvar for database services på DB2, Oracle og Netezza. Vi varetager installation, opgradering, patch, fejlhåndtering, løbende vedligehold og kundeinitierede opgaver. Vores DB2 LUW miljøer spænder over AIX, Linux og Windows, og vi har RAC opsætning, AIX & Windows Clusters, såvel som enkeltstående databasesystemer på Linux og Windows. Arbejdet indebærer installation, opsætning, fejlhåndtering, forvaltning, løbende planlægning af releaseskifte og patch af database software.

Udover ansvaret som DBA får du også ansvar som Technical Lead på DB2 Luw, som indebærer ansvar for optimering af standard services samt overordnet ansvar for driftsopfølgning.

Vi er i afdelingen normeret til tre dedikerede DB2 LUW administratorer og er mere end 20 kolleger indenfor DB2 på zOS, Oracle og Netezza.

JN Data har afdelinger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa med dygtige kolleger i afdelingen på alle tre sites. Jobbet her kan bestrides fra Silkeborg eller Roskilde.

Du har solid erfaring som DB2 LUW Database Administrator

For at blive en succes i jobbet og for at kunne matche dine kommende kollegaer, skal du have en solid erfaring som DBA/Systemprogrammør indenfor DB2 LUW området. Derfor tænker vi, at du har erfaring med følgende:

  • Database installation, release opgraderinger og patch, alt sammen med fokus på sikkerhed og database baselines
  • Håndtering af rettigheder på databaser, backups, og Audit Log opsætning
  • Gennemføre restore og data migrering samt Disaster Recovery Management
  • Fejlhåndtering og performanceopfølgning
  • Deltage i vagtdækning i kritiske perioder.
  • Fokus på sikkerhed og god data skik
  • Proaktivitet i forhold til opgaver og ansvar
  • Automatiserings tiltag
  • Dokumentation for drift
  • Faglige møder, hvor vi koordinerer i gruppen.
  • Daglig dialog og skriftlig dokumentation på både dansk og engelsk.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med scripting – gerne Perl eller tilsvarende.

I JN Data vinder vi sammen, det er derfor vigtigt for os, at du er en god samarbejdspartner og en teamplayer – både for kunder og kollegaer. Vi sætter faglig sparring højt, og det skal du, som vores nye kollega også gøre, så vi sammen finder den rigtige og mest enkle løsning for vores kunder.

Vi har fokus på dit potentiale og din udvikling

Hvis du har kvalifikationerne, kompetencerne og ikke mindst dedikationen, så kan vi til gengæld give dig: gode kolleger, som er specialister inden for deres fag, en uhøjtidelig omgangstone og en virksomhed, som på mange fronter er på vej fremad med en klar forretningsstrategi.

Vi planlægger et introduktionsforløb for dig fra første dag, og du får tilknyttet en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning via linket. Hvis du har flere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Peter Schouboe på telefon +45 6113 0138.

Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om JN Data

JN Data leverer sikker, stabil og effektiv IT-drift, -infrastruktur og -service til den finansielle sektor. I samarbejde med vores kunder når vores løsninger ud til mere end 40.000 ansatte i 200 banker- og realkreditinstitutter i Danmark og Norden. Vores løsninger betyder også, at bank- og realkreditkunder eksempelvis kan overføre penge i netbanken, bruge dankortet, få udbetalt løn eller benytte Mobilepay og Apple Pay.

Fordi vi direkte eller indirekte er inde over mange forskellige services til ansatte og forbrugere, er det helt afgørende, at vores datacenter er en velsmurt maskine, hvor kapacitet, svartider, tilgængelighed og sikkerhed er i top.

Vores dedikerede medarbejdere er nøglen til, at vi fortsat vedligeholder og opbygger fremtidens IT-løsninger til en finansbranche i rivende udvikling. I Danmark har vi kontorer i Silkeborg og Roskilde, og sammen med vores konsulenter i Polen er vi knap 800 IT-professionelle.

JN Data er ejet af Jyske Bank, Nykredit, Bankdata, SDC og BEC, som sammen med Silkeborg Data udgør vores seks kunder.

Læs mere om os på www.jndata.dk og følg os på LinkedIn