JN Data A/S

Erfaren sikkerhedskonsulent med it-teknisk indsigt

JN Data A/S Roskilde eller Silkeborg

Indrykket 

Til vores afdeling Security Governance søger vi hurtigst muligt en erfaren sikkerhedskonsulent med it-teknisk baggrund, der brænder for at sikre et højt sikkerhedsniveau i JN Data. Stillingen kan søges enten på vores kontor i Silkeborg eller Roskilde.

JN Data er en af de absolutte sværvægtere inden for IT-drift i den finansielle sektor. Vi råder over ekspertise inden for en række avancerede teknologier og har omfattende erfaring i effektiv og pålidelig håndtering af alle aspekter af IT-drift og IT-infrastruktur. Vi er 700 kompetente og resultatorienterede medarbejdere, som betjener over 40.000 individuelle arbejdspladser.

Efter en grundig introduktion vil dine primære arbejdsopgaver være at vurdere nye og eksisterende løsninger i relation til gældende sikkerhedsregler og best practice på området. Et væsentlig element i dette er at afdække sikkerhedsmæssige risici i vores løsninger, vurdere kompenserende initiativer samt gennemføre kvalitetskontrol heraf. Security Governance er placeret i JN Datas 2. line of Defence, hvorfor jobbet ikke indeholder praktisk sikkerhedskonfiguration eller softwareudvikling.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Risiko- og sikkerhedsvurderinger af tekniske løsninger
  • Risikovurdering af dispensationer fra sikkerhedsregler
  • Rådgive kolleger og kunder omkring sikkerhedsspørgsmål
  • Bidrage til forbedring af rapportering på sikkerhedsmæssige forhold
  • Medvirke ved interne kontroller på sikkerhedsområdet
  • Medvirke ved gennemførelse af sikkerhedsmæssige awareness kampagner
  • Medvirke ved daglige sikkerhedsmæssige opgaver

Hvad forventer vi af dig?

En it-teknisk uddannelse på minimum bachelor niveau, samt minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med tekniske sikkerhedsmæssige problemstillinger.

Vi lægger vægt på at du har:

  • Generel bred teknisk indsigt og viden til at kunne risikovurdere på netværks infrastruktur, gængse driftsplatforme som Windows, AIX og Linux og databaserne Oracle og MSSQL.
  • Kendskab til Mainframe og iPower vil være en fordel.
  • CISSP, MCSE, CCSP, CISM, CISA eller tilsvarende certificering
  • Arbejdet med ISO27001/2, NIST og SANS20 og gerne med PCI DSS eller tilsvarende sikkerheds- og kvalitetsstandarder
  • Bredt kendskab til ITIL

Derudover er det vigtigt at du:

  • Er god til skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk
  • Leverer høj kvalitet i opgaveløsningen
  • Er god til at samarbejde og skabe relationer
  • Løser opgaver ud fra et organisatorisk helhedssyn
  • Er god til at finde konstruktive løsninger på problemer
  • Evner professionel håndtering af fortrolig information.

Vi har fokus på dit potentiale og din udvikling

Hvis du har kvalifikationerne, kompetencerne og ikke mindst dedikationen, så kan vi til gengæld tilbyde dig gode kolleger, som er specialister inden for deres fag, en uhøjtidelig omgangstone og en virksomhed med en klar strategi for udviklingen af sikkerhedsområdet.

Vi planlægger et introduktionsforløb for dig fra første dag, og du får tilknyttet en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning via linket. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Vice President Karsten Rosgaard på telefon 63 63 92 63.

Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om JN Data

JN Data leverer sikker, stabil og effektiv IT-drift, -infrastruktur og -service til den finansielle sektor. I samarbejde med vores kunder når vores løsninger ud til mere end 40.000 ansatte i 200 banker- og realkreditinstitutter i Danmark og Norden. Vores løsninger betyder også, at bank- og realkreditkunder eksempelvis kan overføre penge i netbanken, bruge dankortet, få udbetalt løn eller benytte Mobilepay og Apple Pay.

Fordi vi direkte eller indirekte er inde over mange forskellige services til ansatte og forbrugere, er det helt afgørende, at vores datacenter er en velsmurt maskine, hvor kapacitet, svartider, tilgængelighed og sikkerhed er i top.

Vores dedikerede medarbejdere er nøglen til, at vi fortsat vedligeholder og opbygger fremtidens IT-løsninger til en finansbranche i rivende udvikling. I Danmark har vi kontorer i Silkeborg og Roskilde, og sammen med vores konsulenter i Polen er vi mere end 800 IT-professionelle.

JN Data er ejet af Jyske Bank, Nykredit, Bankdata, SDC og BEC, som sammen med Silkeborg Data udgør vores seks kunder.

Læs mere om os på www.jndata.dk og følg os på LinkedIn.