Hungry.dk ApS

Sulten Account Manager søges til væksteventyr

Hungry.dk ApS

Indrykket 

Hungry.dk er en dansk virksomhed, der oplever stor vækst, og som efter snart syv års levetid årligt formidler madsalg for 300 millioner i samarbejde med over 1500 restauranter. Vi søger en stærk salgsperson til at opdyrke og pleje vores restaurantnetværk. Din rolle indebærer salg og dialog med restauratører – primært placeret indenfor klassisk restauration- og cafésegmentet. Geografisk vil hovedfokus være på København, Aarhus og Odense.

Som sælger får du en selvstændig rolle i et team præget af høj energi og stærkt socialt sammenhold.

Med direkte reference til salgsdirektøren får du stor indflydelse på din arbejdsdag, opgaveprioriteringer og mål.

Dine hovedopgaver:

  • Opsøgende salg hos restauranter, samt servicering af eksisterende kunder
  • Ringe og booke egne møder med nye restauranter
  • Planlægning og udførelse af egne salgsture
  • Aktiv medspiller på et stærkt salgshold

Din profil:

Du er en optimistisk og udadvendt person, der evner at etablere og udvikle relationer, samt forstår at afdække kundens behov.

  • Du er salgs- og resultatorienteret
  • Du bidrager med godt humør og positiv teamånd
  • Du er vedholdende og arbejder systematisk med dine opgaver
  • Du elsker at snakke med alle slags mennesker
  • Du behersker dansk og engelsk og er fortrolig med brug af gængse IT-værktøjer
  • Du er en frisk person, som bor i eller omkring København eller Aarhus.
  • Det er et plus, hvis du har tidligere erfaring med salg til restaurationsbranchen.

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende job i en fremadstormende virksomhed
  • Fast løn + bonus efter kvalifikationer – med plads til udvikling
  • Firmabil og mobiltelefon
  • Stor grad af frihed og medbestemmelse, samt et meget spændende og konkurrencedygtigt produktprogram

Hungry.dk er en af Danmarks største takeaway-portaler på nettet. Virksomheden beskæftiger 45 medarbejdere og har hovedkontor i Aarhus. Bag Hungry.dk står en erfaren gruppe af investorer og medarbejdere, som ønsker at levere Danmarks bedste oplevelse, når lysten til noget lækkert melder sig.

Ansøgning og CV skal sendes til: mbl@hungry.dk.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Salgsdirektør Mattias Løwe. På tlf. 53 73 52 03.