Sygeforsikringen

Videnkoordinator

Sygeforsikringen "danmark", København

Vil du være en del af et fagligt stærkt team, som sikrer understøttelse af vores daglige drift? Og vil du være med til at udvikle og implementere værdiskabende videndelingsløsning, som danner grundlag for vores processer?

Forretningsforståelse og gode kommunikationsevner
Sygeforsikringen "danmark" står overfor at skulle løfte organisationens videndeling op på et højere niveau. Vi søger derfor en videnkoordinator, som kan tage ansvar for og naturligt søge tæt samarbejde med vores kolleger i hele organisationen.

Hos os vil du få en vigtig rolle, når du skal være med til at nytænke og udvikle vores måde at videndele på. Du vil skulle deltage i opdatering og optimering af forretningsgange med kvalitetssikring og implementering af et nyt it-system i tæt samarbejde med resten af organisationen.

Det vil blive din opgave at implementere denne transformation og opbygge driften af området, så viden sikres på tværs af organisationen, og feedback bliver opsamlet og omsat.

Dine opgaver

Du vil spille en central rolle både i den daglige drift og support, og når der skal implementeres nye forretningsgange og systemer. Det er derfor vigtigt, at du har en forståelse for kanalstrategi, systemer og organisationen.

Din viden inden for it og systemforståelse skal være stor, og du skal have erfaring med uddannelse af brugere. Du skal være i stand til at omsætte teori og metoder til konkrete løsninger.

Via brugerinvolvering skal du sikre løbende opdateringer af vores forretningsgange. Derfor er det afgørende, at du også kan kommunikere på tværs af fagligheder, navigere på alle organisatoriske niveauer og sørge for konstruktiv involvering af alle interessenter.

Da du skal indsamle, strukturere og udbrede viden i organisationen, vil du få en bred kontaktflade, og du vil være i daglig kontakt med mange forskellige kolleger. Du skal derfor påregne en del rejsedage i Danmark.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i at:

  • identificere, afdække og optimere forretningsprocesser i tæt samarbejde med relevante videnspersoner
  • samarbejde med en række forskellige fagligheder på tværs af organisationen
  • sikre klar videndeling i organisationen
  • facilitere workshops og undervisning både live og via Skype
  • implementere nyt videndelingssystem
  • kvalitetssikre eksisterende forretningsgange
  • udarbejde og vedligeholde forretningsgange, vejledninger og e-learning.

Du vil komme til at arbejde helt tæt på den operationelle del af organisationen og få rig mulighed for at præge opgaveløsningerne.

Om dig

Vores forventninger til dig er, at du har erfaring fra en lignende stilling og en relevant uddannelsesbaggrund. Du skal have arbejdet med forandringsprocesser, implementering og videndeling.

Derudover skal du være:

  • nysgerrig, udadvendt og god til at skabe relationer
  • god til at samarbejde med og inddrage andre
  • god til at formidle, strukturere, gennemarbejde og dokumentere dit og andres arbejde
  • i stand til præcist og sikkert at forstå og formidle.

Hvem er vi?

Du bliver en del af vores Procesafdeling, som består af 10 dedikerede og ambitiøse kolleger med kompetencer inden for forretningsviden, projektstyring og procesoptimering.

Afdelingen har til opgave at understøtte organisationen lige fra support, drift og ændringsønsker til it-systemer, forretningsgange og applikationer til understøttelse af processer i organisationen.

I afdelingen er der et højt engagement og humør samt en uformel omgangstone.

Stillingen

Stillingen ønskes besat 1. januar 2020.

Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen inkl. frokost. Den primære arbejdsplads vil være på "danmark"s hovedkontor i København K.

Er du interesseret?

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning, relevante eksamenspapirer og dit cv til afdelingschef Irene Crone-Langkjær på: job@sygeforsikring.dk.

Vi skal have din ansøgning senest den 15. november 2019. Der afholdes løbende samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Irene Crone-Langkjær på telefon 33 46 22 37.


Sygeforsikringen "danmark" er ejet af 2,5 mio. medlemmer. "danmark" giver tilskud til tandbehandling, medicin, briller, fysioterapi og meget mere. "danmark"s medlemmer har desuden mulighed for at supplere med en række tilvalgsforsikringer som f.eks. rejse- og børneforsikringer. Læs mere om "danmark" på www.sygeforsikring.dk.
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.