JN Data A/S

IT Host Capacity Manager med fokus på effektiv drift til kunderne

JN Data A/S, Silkeborg og Roskilde

Capacity Management i JN Data har afgørende indflydelse på vores evne til at sikre cost-effective og stabile løsninger til vores kunder.

Kapacitetsteamet består af 5 medarbejdere og har ansvaret for styring af serverkapacitet internt i JN Data og hos vores kunder. Teamet dækker alle IT-kapacitetsområder, hvor mainframe, AIX, Windows/intel og Storage er de primære.

Styrk optimering og styring af vores host kapacitet
Som Host Capacity Manager bidrager du til at styrke optimeringen og styringen af host kapaciteten hos en af nordens største host installationer med mere end 75.000 MIPS. Dine opgaver bliver at afdække kundernes behov, herunder også bidrage med at optimere det samlede setup. Dette kræver ud over stærkt samarbejde med kunderne også samarbejde med vores interne tekniske host områder, driftsplanlægning og Contract Managers.

Som Host Capacity Manager bliver dine primære opgaver at:

  • Fastlægge kundernes kapacitetsbehov
  • Rapportere på kapacitetsanvendelse
  • Udarbejde forbrugsanalyser med henblik på optimeringer i såvel applikationer som infrastruktur.
  • Bidrage til principper for afregning af host forbrug i samarbejde med JN Data Finance
  • Bidrage med licensoptimeringer i samarbejde med vores Contract Managers
  • Indgå i teamets 2.level support med henblik på at sikre stabil drift

Desuden forventer vi, at du løbende holder dig ajour med relevante tekniske muligheder, så du sammen med de tekniske specialister kan bidrage til, at JN Data kan levere optimale løsninger til kunderne.

JN Data har hovedsæde i Silkeborg og kompetencecenter i Roskilde. Du kan selv bestemme, hvilken lokation du vil have fast base på, da vi har dygtige kolleger i afdelingen begge steder.

Tekniker med host erfaring og analytiske evner
Din baggrund er host erfaring og kendskab til såvel Workload Manager (WLM) og performance data (SMF/RMF). Desuden er det vigtigt, at du har analytiske evner, der gør dig i stand til at analysere større datamængder.

Derudover vil vi gerne have en kollega, som kan sætte et stort flueben ved dette:

  • Forstår principperne i opbygning af større IT-systemer
  • Har økonomisk forståelse og interesse, så du kan medvirke til at skabe transparens mellem teknikken og afregning af denne til vores kunder
  • Kan arbejde med detaljer og samtidig se det i en større sammenhæng
  • Er god til at skabe relationer, er servicemindet og har kunden i centrum
  • Er god til skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk.

I JN Data vinder vi sammen, det er derfor vigtigt for os, at du er en god samarbejdspartner og en teamplayer – både for kunder og kollegaer. Vi sætter faglig sparring højt og det skal du, som vores nye kollega også gøre, så vi sammen finder den rigtige og mest enkle løsning for vores kunder.

Vi har fokus på dit potentiale og din udvikling
Hvis du har kvalifikationerne, kompetencerne og ikke mindst dedikationen, så kan vi til gengæld give dig: gode kolleger, som er specialister inden for deres fag, en uhøjtidelig omgangstone og en virksomhed, som på mange fronter er på vej fremad med en klar forretningsstrategi.

Vi planlægger et introduktionsforløb for dig fra første dag og du får tilknyttet en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning via linket. Hvis du har flere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Lead Capacity Manager Thomas Purkær Nielsen på 5180 3497.

Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: for at blive ansat i JN Data, skal du fremvise en ren straffeattest og må ikke være registreret i Experians RKI-register. Dette følger vi op på ved samtalerne.


Om JN Data

JN Data leverer sikker, stabil og effektiv IT-drift, -infrastruktur og -service til den finansielle sektor. I samarbejde med vores kunder når vores løsninger ud til mere end 40.000 ansatte i 200 banker- og realkreditinstitutter i Danmark og Norden. Vores løsninger betyder også, at bank- og realkreditkunder eksempelvis kan overføre penge i netbanken, bruge dankortet, få udbetalt løn eller benytte Mobilepay og Apple Pay.
Fordi vi direkte eller indirekte er inde over mange forskellige services til ansatte og forbrugere, er det helt afgørende, at vores datacenter er en velsmurt maskine, hvor kapacitet, svartider, tilgængelighed og sikkerhed er i top.

Vores dedikerede medarbejdere er nøglen til, at vi fortsat vedligeholder og opbygger fremtidens IT-løsninger til en finansbranche i rivende udvikling. I Danmark har vi kontorer i Silkeborg og Roskilde, og sammen med vores konsulenter i Polen er vi knap 800 IT-professionelle.
JN Data er ejet af Jyske Bank, Nykredit, Bankdata, SDC og BEC, som sammen med Silkeborg Data udgør vores seks kunder.

Læs mere om os på www.jndata.dk og følg os på LinkedIn.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.