SOFACOMPANY

Applikationssupporter med Navision-erfaring

SOFACOMPANY, Ringsted

Jobbet

Sofacompany er på en spændende rejse og vækster meget, og vi har derfor brug for en dygtig og erfaren supporter, med kendskab til NAV/Navision eller AX/Axapta, til at indgå i IT-afdelingen på vores kontor i Ringsted.

Vi tilbyder et job med udfordrende og alsidige opgaver blandt dygtige og engagerede kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø. Du skal trives med forandringer og løbende udvikling i en dynamisk og travl hverdag.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at indgå i et team med 3 kollegaer i IT-afdelingen, og du vil komme til at arbejde med opgaver inden for mange arbejdsområder, så du kan få en høj grad af medbestemmelse i dine opgaver.

Dine primære arbejds- og ansvarsområder vil være:

  • Support og procesudvikling af vores Navision-løsning
  • Support af vores Webshop, herunder interfaces til og fra Navision
  • Support af øvrige applikationer
  • Deltage i projekter som optimerer og udvikler virksomhedens applikationsplatform.

Vi forventer at du har erfaring indenfor følgende:

  • NAV/Navision, AX/Axapta eller tilsvarende ERP-system
  • Proceshåndtering
  • Applikationssupport

Din profil

Du har minimum 2-5 års erfaring fra et lignende job, hvor opgaverne som Applikationssupporter har været i centrum. Vi søger en engageret medarbejder med stort service-gen, som både forstår at tage initiativ og arbejde selvstændigt, men som også kan indgå i teams og projektarbejde. Din primære erfaring kommer fra support og opsætning af ERP-systemer.

Erfaring er vigtigere end uddannelse.

Personlighed

Da vi ansætter dig som menneske, er det vigtigt at du er omgængelig og har lyst til det sociale i at være del af både en mindre afdeling, men også en international virksomhed i vækst.

Derudover værdsætter vi at du besidder følgende værdier:

  • Udadvendt og serviceminded – da vi er den centrale IT-afdeling i en international koncern, hvor vi hjælper med stort og småt
  • Ansvarsfuld – idet IT-afdelingen skal sikre at virksomhedens systemer virker 24/7
  • Proaktiv – fordi du har lyst til at gøre en forskel i en organisation i kraftig vækst.

Du skriver og taler dansk og engelsk på højt niveau og kan indgå i dialog på begge sprog.

Ansøgning

Er du interesseret i jobbet, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Søg i dag, da vi vurderer kandidater løbende.

Vi håber på snarlig ansættelse, men er også villig til at vente på den rette kandidat.

Ansøgningen sendes via nedenstående link.


Om virksomheden:

Sofacompany og Scandinavian Design er sammensat af et ungt og dynamisk team, som alle brænder for design og glade kunder. Der er et professionelt men uformelt arbejdsmiljø. Virksomheden sørger for at være hands-on og have høj kvalitet i alle processer i virksomheden. De stræber efter at skabe en ånd der, ligesom konceptet, er autentisk, troværdigt og ærligt samt at udvikle virksomheden til kunders og medarbejders bedste. Den svenske kapitalfond, Procuritas, indtrådte i 2017 som primær ejer, for at sikre kapital til en endnu større vækst fremover.

Sofacompany sælger sine varer online via webshops i en lang række lande i Europa samt Sydafrika og Vietnam. Virksomheden ejer alle led fra design til produktion og salg til slutbrugeren. Herved kan de ramme markedet med dansk designede kvalitetsmøbler til meget konkurrencedygtige priser.

Scandinavian Design er koncernens B2B-brand. Her står virksomheden selv for design, produktion og distribution til erhvervskunder i hele verden, som derefter videresælger til slutkunderne.

Ønsker du at vide mere om Sofacompany kan du besøge hjemmesiden https://dk.sofacompany.com.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.