Pædagogisk pedel/ejendomsservicetekniker søges | Jobindex
S/I FGU Midt- og Østsjælland

Pædagogisk pedel/ejendomsservicetekniker søges

S/I FGU Midt- og Østsjælland, Køge

Har du hænderne skruet rigtigt på og en pædagogisk tilgang til dit fag?

FGU Midt- og Østsjælland søger med tiltrædelse snarest muligt en dygtig, positiv, serviceminded og pædagogisk pedel/ejendomsservicetekniker til vores afdeling i Køge. Stillingens primære formål er at sikre udvikling og vedligeholdelse af vores fantastiske ejendomme og arealer, og helt centralt er omgangen med vores elever, som forventes at medvirke til at holde vores skole i god stand. Der er således en høj grad af selvstændighed i stillingen, og det er lige så afgørende, at man som ansat trives med at lære fra sig og sætte tid af til at inddrage vores elever i reparationerne og det driftsmæssige arbejde.

Stillingen indeholder bl.a. følgende arbejdsopgaver:

  • Deltagelse i den daglige drift herunder vedligeholdelse af vores bygninger og udendørsarealer. Her tænkes på alle slags opgaver også sæsonbetonede så som at slå græs, skovle sne og luge ukrudt.
  • Varetagelse af opgaver så som at opsætte nye vægge eller ændre lokalers udseende.
  • Løbende reparationer og akutte vedligeholdelsesopgaver på tekniske installationer og bygninger.
  • Kontakt til håndværkere og leverandører.
  • En konstant pædagogisk tilgang ift. medarbejdere og elever.
  • Inddragelse af elever i hverdagens arbejde.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant teknisk/håndværksmæssig baggrund.
  • har erfaring fra lignende stilling.
  • er god til at samarbejde med dine kolleger og indstillet på at løse mange forskelligartede opgaver i løbet af en travl hverdag.
  • er effektiv, engageret, fleksibel og har en udpræget ordenssans.
  • er god til at planlægge og gennemføre opgaver selvstændigt.
  • er resultatorienteret og stræber efter at udvikle og optimere dine arbejdsopgaver.
  • er pædagogisk og tålmodig med henblik på inddragelse af eleverne.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og ansættelsesstedet er FGU Midt- og Østsjællands hovedafdeling i Køge, Klemmenstrupvej 25, 4600 Køge.

Om os

Vi arbejder tæt sammen i et uformelt miljø, hvor humor, kollegial sparring, videndeling og god opgaveløsning er i centrum. Vi tilbyder endvidere:

  • en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
  • gratis kaffe og frugt
  • frokostordning
  • muligheder for at sætte sit præg på en helt ny uddannelsesform og institution.
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • tæt tværfagligt samarbejde med ledelse og gode kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår.

Løn aftales på basis af overenskomst med relevant faglig organisation og på basis af din baggrund og erfaring.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 25. september, og vi vil indkalde til samtaler løbende. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Din ansøgning skal sendes på mail med vedhæftning af CV og eksamenspapirer til vores mailadresse: kontakt@fgu4you.dk.

Hvis du ikke har hørt fra os inden onsdag d. 2. oktober, kan du vide dig sikker på, at stillingen er besat til anden side. Vi takker på forhånd for din interesse.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Anders Bentsen-Bøhm på mail: abb@fgu4you.dk eller på telefon: 6057 9845.

FGU Midt- og Østsjælland opfatter forskellighed som en styrke, og opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.

FGU Midt- og Østsjælland er en uddannelsesinstitution med skoler i Køge, Ringsted og Faxe, og vores formål er at løfte uddannelsesniveauet i kommunerne Køge, Ringsted, Faxe, Stevns og Sorø for alle under 25 år. Vi forventer 480 årselever og 70 medarbejdere.

Se mere på: www.fgu4you.dk.

Anbefalede job

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.