Jobindex – søger for Mark & Wedell A/S, Ingeniør- og Handelsfirma
Mark & Wedell A/S, Ingeniør- og Handelsfirma
 

Salgsansvarlig for underleverandørarbejde af spåntagning- og smedearbejde

Jobindex A/S søger for kunde

Med reference til den ene af selskabets to ejere bliver du salgsansvarlig for teknisk løsningssalg af maskinforarbejdede emner og smedearbejde, og dermed øverste ansvarlig for at vækste Mark & Wedells forretningsaktiviteter inden for dette område.

Du vil blive en del af en økonomisk veldrevet og dynamisk virksomhed i hastig transformation som følge af et generationsskifte foretaget i 2018. Du får ansvaret for M&Ws samlede salg af underleverandørydelser inden for CNC maskin- og smedearbejde til danske og evt. sydsvenske virksomheder. Stillingen er nyoprettet, og du får et stort uudnyttet potentiale at arbejde med herunder ansvaret for mersalg til M&Ws godt 30 eksisterende kunder samt ved udvidelse af den nuværende kundeportefølje.

Dine arbejdsopgaver

  • Dit primære ansvarsområde som salgsansvarlig bliver at udvide kundeporteføljen med nye kunder samt udbygge samarbejdet med de nuværende kunder. Dette indebærer, at din hverdag primært vil komme til at foregå hos kunderne 3-4 dage om ugen.
  • En del af dit virke vil bestå i at rådgive kunderne om de muligheder, som M&W kan tilbyde i tillæg til at skaffe muligheden for at M&W kan byde på kommende ordrer.
  • Du planlægger selv dine møder og følger op – og har løbende dialog med M&Ws værkførere for hhv. maskin- og smedeværkstedet ift. ledig kapacitet.
  • Stillingen er nyoprettet, og du får rig mulighed for selv at påvirke udformningen af dit virke samt kan være medvirkende til at udvide produktionsområderne med nye maskiner samt medarbejdere alt efter hvilke resultater, du skaber.

Din profil

Du har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling med salg til industrien - alternativt som sælger af CNC-maskiner og/eller værktøjer hertil. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være industri- eller maskintekniker, maskiningeniør, maskinmester eller beslægtet baggrund. Desuden lægges der vægt på:

  • Du skal kunne agere som kundens sparringspartner dvs. teknisk kompetent og god til at binde bro mellem kundens behov og M&Ws kompetencer
  • Du er tillidsvækkende og holder af at skabe kontakt, rådgive og sælge
  • Du er resultatorienteret, struktureret og konkurrencegen
  • Du har netværk blandt danske virksomheder (indkøb, produktion og teknisk afdeling)
  • Du er god til at formidle dig på skrift og i tale på dansk.

Du vil blive en del af et team med kompetente og engagerede kollegaer med uformel omgangstone og med vide rammer.

Din bopæl er ikke afgørende, da du arbejder ud hjemmefra. Du må dog påregne at være på vores kontor i Kvistgård 1-2 gange om ugen, når du ikke besøger kunder.

Din løn vil være sammensat af grundløn og provision af dit salg. Du skal selv have bil, som du kan bruge i arbejdet, og du vil blive kompenseret efter statens takster.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Fog på 7245 9005.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link og senest den 22. oktober 2019.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om Mark & Wedell

Mark & Wedell A/S er en dansk virksomhed med 40+ ansatte etableret i 1974 og består af fire forretningsområder, hvoraf et er underleverandørarbejde af maskinforarbejdede emner samt smedearbejde til danske virksomheder. Desuden afsætter Mark & Wedell egne anerkendte løsninger og produkter internationalt til en voksende kundekreds indenfor minedrift, mineraler og metaller, kraftværksindustrien samt Big Science.

M&W er beliggende i Kvistgaard i Nordsjælland. Matriklen på 14.000 m2 består blandt andet af 3 separate produktionsbygninger: Eget maskinværksted med 10 ansatte indeholdende 10+ CNC-styrede fræse- og drejemaskiner, et moderne smedeværksted med 10 smede samt eget el-værksted med tre ansatte.

M&W har ydermere kompetencer inden for udvikling af prototyper, engineering, produktion, test & dokumentation samt montage, installation og service. M&W benytter således ikke fordyrende mellemled ligesom hastigheden fra ordre til leverance er høj.

M&W har gennem flere årtier betjent en trofast kundekreds af større danske virksomheder med høje krav til produktkvalitet, leverancesikkerhed og dokumentation. og har kun i begrænset omfang betjent sig af opsøgende salg, hvilket den nye ejerkreds ønsker at lave om på.

M&W ledes af to dynamiske ejere med tung ledelsesbaggrund på direktørniveau og med bred erfaring fra en række velrenommerede danske og udenlandske virksomheder. Blandt virksomhedens værdier træder kundefokus, flad ledelsesstil samt høj medarbejdermotivation og -ansvar tydeligt frem. Se mere på www.m-w.dk.

Kontaktperson

Jens Fog
Rekrutteringskonsulent
Jens Fog
Telefon
+45 7245 9005
Jobindex – Helt rigtige forbindelser