Studentermedhjælper | Jobindex
Face Up Skincare

Studentermedhjælper

Face Up Skincare, København

Brænder du for kommunikation og digital markedsføring? Har du lyst til at løfte Face Up Skincares brand til næste niveau? Så er du måske vores nye kollega.

Face Up Skincare er en af Københavns førende hudplejeklinikker og har 12 år på bagen. Vi søger en studentermedhjælper, som kan drive vores markedsføring og kommunikation til både eksisterende og nye kunder til det næste niveau.

Du får bl.a. ansvaret for opbygning og relancering af vores nye hjemmeside, samt drift af denne og vitalisering af SoMe. Du tager initiativ til nyhedsbreve og kampagner og forhandler med leverandører og mediebureauer på vegne af virksomheden. Vi forventer ikke at du koder hjemmesiden, men at du hjælper med udvælgelsen af den rette leverandør, og er tovholder for projektet, så du kan holde den skarp og opdateret fremadrettet. SoMe vil på den længere bane fylde mest i det daglige job, og her forestiller vi os at du har en klar passion og talent, som du kan hjælpe os med.

Om dig:

  • Du er formodentligt BA eller kanditatstuderende indenfor kommunikation, marketing eller lignende
  • Du er selvmotiverende og er god til at arbejde selvstændigt
  • Du er kreativ, iderig og en rigtig selvstarter som brænder for at vise dit værd inden for dit fag, ligesom vi brænder for vores kunder og vores fag som professionelle hudspecialister.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job relevant for din uddannelse
  • Arbejdstid ca. 10-15 timer om ugen eller efter nærmere aftale
  • Fleksible arbejdstider
  • Løn efter kvalifikationer

Kan du leve op til ovenstående krav og har lyst til at blev en del af vores team? Så send en ansøgning samt CV og evt. relevante bilag. Samtaler afholdes i august/september.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.