Business Intelligence Data Assistant | Jobindex
JELD-WEN Danmark A/S

Business Intelligence Data Assistant

JELD-WEN Danmark A/S

Business Intelligence Data Assistant til global produktionsvirksomhed i Herning eller Løgstør søges til SWEDOOR JELD-WEN

Er du struktureret, analytisk og stærk i data management, og har du flair for at holde fast i en opgave til den er løst, så har vi en spændende udfordring til dig. Du skal først og fremmest arbejde med oprydning af vores Master og Mega Data (f.eks. Qlickview, Salesforce og Excel), men også datakontrol og videreudvikling af vores data management, så for den rette medarbejder vil der være gode muligheder for at udvikle sig indenfor salg, økonomi eller management.

Om jobbet

I stillingen som BI Data Assistant vil din hverdag blive alsidig. Der er brug for, at du arbejder selvstændigt, men også i tæt parløb med dine kolleger og stakeholders, og at du kan holde hovedet koldt. Vi forventer, at du kan prioritere dine opgaver, som vil være relateret til support til IT og Salg.

Mere specifikt vil du arbejde med:

  • Oprydning af Master og Mega Data for vores nordiske selskaber – her skal du være struktureret og villig til at udfordre dine kolleger på datadisciplin og kvalitet af indhold.
  • Indsamle og analysere data ud fra dine stakeholders’ behov og i øvrigt iht. teamets målsætning og strategi.
  • Brainstorming og oplæring af dine interne kunder i brug af data og systemer.
  • Udvikling og vedligehold af processer og nøgletal indenfor eget ansvarsområde.
  • Deltage i oprettelse og vedligeholdelse af specifikke stamdata i ERP-system.
  • Driftsrelaterede ad hoc-opgaver.

Om dig

Du har gerne en relevant IT-uddannelse (f.eks. bachelor i Computer Science), økonomiuddannelse eller en anden relevant baggrund og erfaring (fra en lignende rolle i en produktions-, IT- eller salgsvirksomhed). Du taler og skriver dansk og engelsk flydende. Du har en analytisk tilgang til data og systemer, og du vil få brug for en god portion nysgerrighed og selvstændighed.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er resultatorienteret og har en høj kvalitetsstandard.
  • Kan arbejde selvstændigt såvel som i teams, og du kan færdiggøre dine opgaver.
  • Har datadisciplin og et godt overblik.

Vi tilbyder

Et uformelt arbejdsmiljø og arbejdstider med stor fleksibilitet. Ansættelse hos JELD-WEN inkluderer kantineordning, pensionsordning, sundhedsordning og andre goder. Vigtigst af alt er der mulighed for at udvikle sig ind i nye roller og ansvar. Og så har vi et godt arbejdsklima med gode kolleger – omkring 26.000 på verdensplan.

Vi ser frem til at høre fra dig

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via søg stillingen nedenfor.

Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Bettina Jørgensen, HR Business Parter, på mobil +45 2834 6783.


Om SWEDOOR JELD-WEN

JELD-WEN Windows & Doors er en amerikansk koncern og virksomheden er noteret på NYSE. Koncernen har aktiviteter på fire kontinenter og er verdens største inden for sit felt. JELD-WEN er også førende i Europa inden for produktion og markedsføring af døre.

JELD-WEN Northern Europe har salgs- og produktionsenheder i 7 europæiske lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland. Her arbejder mere end 3.300 dedikerede medarbejdere for at realisere den vækststrategi, som skal gøre JELD-WEN markedsledende. I Danmark er JELD-WEN nr. 73 på Top 100 over danske virksomheder. Northern Europe omsætter samlet for mere end 400 mio. EUR årligt.

Se yderligere information på www.jeldwen.dk

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.