Engelsholm Højskole

Engageret pedel med stort håndværkertalent og gode samarbejdsevner

Engelsholm Højskole, Bredsten

Engelsholm Højskole mangler en dygtig og serviceminded pedel, som er klar til at tage ansvar.

Engelsholm er et fornemt gammelt slot med en del skavanker, som er arbejdsplads for mange ambitiøse kolleger og en højskole for både elever og ansatte. Vi har hvert år mange elever, som bruger skolens kreative faciliteter og betragter skolen som deres hjem, mens de er her.

Som vores pedel skal du derfor kunne opfinde praktiske løsninger, klare akutte problemer i en håndevending og prioritere i hverdagen. Samtidig er du en god kollega, der forstår betydningen af det gode samarbejde, og ser service og hjælpsomhed som en naturlig del af dit virke. Højskolen er et fællesskab, og du skal have lyst til at indgå i det.

Om jobbet

Som pedel hjælper du med at vedligeholde bygninger og udendørsarealer. Opgaverne favner bredt lige fra kalkning til reparationer, vedligeholdelse af værkstedernes og slottets maskiner samt mindre byggearbejder. Du løser desuden serviceopgaver som renovation, flytning af inventar og håndtering af leverancer. Jobbet kræver derfor en alsidig og erfaren håndværkshånd med mod på at kaste sig ud i de mange opgaver.

Engelsholm Højskole har for nyligt startet en større byggeproces, og vi har brug for en dygtig pedel, som kan bistå vores bygherrerådgiver og de rådgivende arkitekter, så projektet kører så glat som muligt.

Dine nærmeste kolleger er en fuldtidsansat gartner, et køkken, der laver mad til 100 mennesker hver dag og en serviceafdeling, som hjælper med at holde højskolen pæn og ren. Alle funktioner, som er afhængige af et godt samarbejde for at skabe en velfungerende højskole.

Vi ønsker os en ny kollega som allerhelst:

  • har en håndværksmæssig baggrund (tømrer, murer, elektriker, VVS’er el.lign.).
  • har erfaring med at indhente priser på håndværksarbejde, materialer osv.
  • har erfaring fra andre pedeljobs i skolesektoren.
  • har gode kommunikative evner og kan samarbejde med både kursister, kollegaer og ledelse.
  • er god til at planlægge, prioritere og skabe overblik.
  • er positiv og iderig.

Det er en fordel, hvis du bor i nærheden af højskolen, da der indimellem kan opstå akutte opgaver.

Vi tilbyder:

  • Samarbejde med dygtige kolleger og søde elever.
  • Spændende og alsidige opgaver.
  • Fastansættelse på 37 timer pr. uge, som primært ligger på hverdage. Det er en fordel, hvis du er fleksibel i fht. arbejdstid, så den efter behov fx kan lægges fra 9-17 eller 10-18. Aften- og weekendarbejde kan forekomme.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for selv delvis at planlægge timerne.
  • Løn efter aftale og pensionsordning.
  • Ferie og ferie-/fridage i henhold til skolens gældende regler.
  • Fordelagtig sundhedsordning og god madordning.

Sådan søger du

Ansøgning, cv samt relevante bilag sendes til jakob@engelsholm.dk senest 25. august. Samtaler vil finde sted tirsdag den 27. august og eventuelt onsdag den 28. august. Vi læser løbende ansøgninger, så send din ansøgning snarest.

Ansættelse hurtigst muligt og senest pr. 1.10. 2019. Vi hører meget gerne om dine forventninger til lønniveau i ansøgningen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Jakob Bonderup på 2040 8898 eller viceforstander Bente Strager på 2149 9284.


Om Engelsholm

Engelsholm er Danmarks smukkest beliggende højskole og et unikt sted at arbejde med fantasien, eksperimentet, den gode melodi, kunsten og håndværket. Kerne-DNA'et er kreativt skabende linjefag inden for kunst, musik og design – og et klassisk dannelsesprojekt. På Engelsholm finder du undervisning i særklasse, et stærkt fællesskab og grobund for faglig og personlig udvikling.

Læs mere om skolen på www.engelsholm.dk

Anbefalede job

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.