SSG A/S

"Handymen"

SSG A/S, Aarhus og Vejle

Med tilknytning til vores centre i Aarhus og Vejle søger vi "handymen", der kan udføre opgaver for vores kunder i Midt- og Sydjylland.

Opgaverne i denne stilling er mangfoldige og du skal have hænderne ”skruet” rigtigt på. Du er derfor heller ikke være bleg for at hjælpe med både store og små opgaver, samtidig med at du kan udføre basale håndværkeropgaver og småreparationer.

Dine primære ansvarsområder er:

  • Nedrivningsopgaver herunder affaldshåndtering
  • Monterings- og opsætningsopgaver eksempelvis i forbindelse med fugtskader
  • Småreparationer
  • Interne transportopgaver
  • Mindre rengøringsopgaver og andre forefaldende serviceopgaver
  • Deltagelse i vagtordning efter behov
  • Øvrigt skadeservicearbejde efter behov

Personlige kvalifikationer

Som person er du kundeorienteret, udadvendt og samarbejdsorienteret. Det er vigtigt, at du er selvstændig og kan arbejde struktureret og fokuseret i et, til tider, hektisk miljø, hvor tingene indimellem går stærkt.

Da arbejdsopgaverne medfører en stor berøringsflade, er det desuden vigtigt, at du er god til at kommunikere med mange forskellige mennesker og føler dig godt tilpas i en udadvendt rolle.

Du ser muligheder frem for begrænsninger og som person er du serviceminded, engageret, omhyggelig, vedholdende og ikke bange for at tage fat og gå forrest.

Der kan forekomme perioder med overarbejde, hvorfor en fleksibel indstilling er nødvendig.

Faglige kvalifikationer:

  • Du har en håndværksmæssig uddannelse, som f.eks. tømrer eller er et ”naturtalent” med håndværksmæssig snilde og erfaring
  • Du har min. 5 års relevant erfaring
  • Du skal have kørekort (min. B) og kunne fremvise ren straffeattest
  • Det er en fordel, hvis du har BE-kørekort.

Vi tilbyder:

  • En kultur, der er uformel og hvor der er kort vej fra tanke til handling, hvilket giver rig mulighed for indflydelse
  • Du bliver en del af et hold, bestående af kompetente kollegaer med høj faglighed
  • Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder, som f.eks. relevante kurser og efteruddannelse
  • Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. oktober 2019
  • Timelønnet ansættelse efter overenskomst og kvalifikationer

Interesseret?

Synes du jobbet som "handyman" lyder interessant, så send din ansøgning, samt CV til job@ssg.dk, mærket ”Handyman”, senest tirsdag den 27. august 2019.

Hvis du ønsker yderligere informationer om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftschef Carsten Hoeg på telefon 40 55 57 78 eller via mail: carsten.hoeg@ssg.dk.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.