VBT A/S

Disponent, som kan sikre at vores borgere bliver transporteret sikkert ud og hjem til institutionerne

VBT A/S, Glostrup

Trives du med masser af kontakt til kunder, chauffører og disponentkolleger? Kan du holde overblikket, og hurtigt planlægge ruter, der både overgår vores kunders forventninger og holder sig inden for vores økonomiske rammer? Vil du være en del af en virksomhed, hvor vi lægger stor vægt på at udvikle os sammen og lytte til hinandens idéer?

Bliv en del af VBT

VBT A/S er en af Danmarks største udbydere af bruger-/elevkørsel. Siden vi første gang kørte handicappede, ældre borgere og skoleelever fra A til B, har vores fokus været på at give vores kunder bedre service, end de forventer. Du bliver en del af en voksende virksomhed, som har fokus på Storkøbenhavn.

Planlæg vores kørsel mellem hjem og institution

Du sørger for at planlægge og disponere vores kørsel. Det indebærer, at du er i kontakt med vores kunder, når de har nye opgaver, eller når der er ændringer i det allerede planlagte i vores planning-system fra Trapeze. Du tilretter og ajourfører turene, som spænder fra solokørsler til ture med mellem 2 og 10 opsamlinger.

Du sidder med opgaverne fra du planlægger dem, til chaufførerne kører børn og handicappede fra A til B og tilbage igen. Sker der en uventet ændring (f.eks. i form af sygdom eller ændringer hos kunden) finder du hurtigt en løsning, og kontakter chaufførerne, så de ved, at du har ændret i deres ruter.

Tæt samarbejde med din disponentkollega – og resten af VBT

Du kommer til at arbejde i et team med 6 disponenter. Dine arbejdstider skifter mellem kl. 6-14 og kl. 10-18. I samarbejder i teamet om at planlægge og overlevere opgaverne, så vi altid kan hjælpe vores kunder.

Disponenterfaring og gode IT-færdigheder

  • Du har erfaring fra en lignende stilling.
  • Du er ferm til at arbejde i IT. Vi lærer dig op i Trapeze, hvis du ikke allerede kender det.
  • Du taler og skriver dansk.
  • Du har gode analytiske evner.
  • Du er god til logistik.
  • Du har overblik og empati.
  • Du har en god humoristisk sans.
  • Du er god til at samarbejde.
  • Du kan bevare overblikket, når der er travlt.

Som person har du et udpræget servicegen. Du har altid fokus på at hjælpe vores kunder, samtidig med du holder overblikket over økonomien. Til gengæld får du udpræget frihed til at løse opgaverne. Du bliver en del af en meget flad organisation, hvor vi deler vores idéer og meninger, så vi hele tiden bliver bedre – sammen.

Interesseret?

Har du spørgsmål, så kontakt Driftschef Michael Lundgren Petersen på 72 100 700 eller mpe@vbt-as.dk.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning via nedenstående "Søg jobbet online" hurtigst muligt. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt. Tiltrædelse senest 1. september 2019 og gerne før.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.