JN Data A/S

Windows Server specialist

JN Data A/S, Silkeborg eller Roskilde

Er du specialist i håndtering af Windows Servere? Og har du mod på at blive en del af et fagligt stærk team? Så har du nu mulighed for at blive en del af JN Datas Windows Server team og holde driftsstabilitet og kvalitet i top på en af Danmarks største Windows installationer med mere end 10.000 Windows Servere.

Incidents håndtering og problemknusning er dit speciale!

Du skal som systemkonsulent i Windows Server teamet arbejde med fejlretning og til dels performanceoptimering på højt niveau. Dit samarbejde bliver tæt med andre Windows systemkonsulenter i en arbejdskultur, hvor der er rig mulighed for at fokusere og sparre med dygtige og energiske kollegaer samt tage ansvar for og ejerskab af teknologier.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at vedligeholde og supportere vores omfattende Windows Server infrastruktur, herunder:

  • Deltage i drift og vedligehold af Active Directory, DHCP, DNS, Clustering, DNS, Fileserver og andre Microsoft services i et meget komplekst multi-kunde miljø
  • Fungere som 3. level og bagstopper blandt andre højt kvalificerede kolleger i egen afdeling
  • Bidrage med din erfaring og være drivende i forbindelse med Major Incidents
  • Analysere komplekse problemstillinger, f.eks. via network trace, perfomance data, etc.
  • Dokumentere de løsninger, du laver.

JN Data er en meget specialiseret organisation, og derfor ligger arbejdsområdet i Windows Server teamet næsten udelukkende indenfor Windows Server. Det vil sige daglig arbejde med Exchange, SCCM, SCOM, SQL, m.v. ligger uden for vores afdeling. Men det er selvfølgelig en fordel, hvis du har viden om øvrige Microsoft-produkter.

Du kan arbejde med fast base fra enten Silkeborg eller Roskilde med møder i hhv. Roskilde, Silkeborg eller Warszawa nogle gange årligt.

Jobbet indgår i en vagtordning, og der er til tider aften, nat og weekendarbejde, som aflønnes i henhold til vores overenskomst, som er tilgængelig på jndata.dk

Du er en teknisk stærk driftstekniker med mod på at lære mere

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du har formentlig en IT-teknisk uddannelse. Til gengæld er det meget vigtigt for os, at du har gode Windows Server-kompetencer inden for konfiguration og drift samt fejlsøgning. Det er nødvendigt, at du har minimum 8 års praktisk erfaring fra en stilling som fx systemadministrator, gerne suppleret med en eller flere certificeringer på Windows Server-platformen. Vigtige kompetencer i øvrigt:

  • Indgående kendskab til og gode troubleshooting skills indenfor
  • Windows Server 2008/2012/2016
  • Windows Active Directory, herunder kerberos
  • DNS, netværk,
  • GPO’er og sikkerhed
  • PKI
  • Vedholdende adfærd i problemløsning i en travl hverdag
  • God til at danne og bevare overblik over en kompleks infrastruktur
  • Gerne viden om eller erfaring med at automatisere rutinemæssige opgaver med eksempelvis PowerShell
  • Et brændende ønske om at forøge din Windows viden og sparre med de bedste i branchen

Og så er det selvfølgelig vigtigt, at du er:

  • Opsat på at levere god kundeservice
  • Grundig og god til at følge procedurer
  • God til at kommunikere om komplekse problemstillinger for beslutningstagere på både dansk og engelsk
  • Disciplineret omkring dit arbejde og forstår at holde humøret højt i en travl hverdag

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning via linket. Hvis du har flere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Technical Lead Sven Toppenberg på 6363 9093.

Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: for at blive ansat i JN Data skal du fremvise en ren straffeattest og må ikke være registreret i RKI. Dette følger vi op på ved samtalerne.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.