Nordisk Logistik Partner ApS

Lær at blive auktionskonsulent

Klaravik

Vi leder lige nu efter 4 auktionskonsulenter, der arbejder udfra egen bopæl midt i deres distrikt og er klar til at styre hele processen i et spændende digitalt auktionsfirma.

Vi søger lokale konsulent til følgende områder:

  • Nord for Limfjorden
  • Østjylland
  • Vestfyn (inkl. Fredericia)
  • Nordsjælland.

Klar, parat, velkommen hos Klaravik

Vi er et internetbaseret auktionsfirma, hvis firmagrundsten er at sikre et godt salg af materiel for vores kunder, som primært er små og mellemstore firmaer. Her får du 20 gode kolleger fordelt over hele landet.

Du finder kunderne, styrer processen og mægler prisen

Som auktionsmægler har du ansvaret for at finde kunder, som kan udbyde materiel og køretøjer på vores netauktion. Du starter dagen hjemmefra og bruger det meste af tiden på landevejen i dit lokalområde, hvor du skaber og vedligeholder dine kunderelationer.

Du står for alt i processen, når du:

  • laver det opsøgende arbejde
  • tager kundekontakt og præsenterer de mange fede fordele ved vores auktionsløsning
  • opretter kundesager og udfylder information i vores app
  • følger dine kunders auktionerne og agerer som mægler i prissætningen.

Selvom du får en meget selvstændig hverdag, så har du dog altid din leder, som hjælper dig med at koordinere dagen, så du kan koncentrere dig om kunderne, salg og rådgivning.

Bliv trænet som konsulent og mægler

Du får den perfekte mulighed for at udvikle dine evner inden for salg, service og mægling. Vi sørger nemlig for, at du bliver klædt godt på – både i vores systemer, netauktion og kundehåndtering. Vi mødes også 4 til 5 gange om året til teammøder, hvor vi videndeler, hygger os og har fokus på læring og udvikling af kompetencer.

Derudover får du selvfølgelig telefon, lille firmabil på gule plader, basisløn med attraktiv bonusordning, pension og sundhedsforsikring.

Du glæder dig til at tale med mennesker

Vi bekymrer os ikke om din baggrund – vi har nemlig fokus på dine menneskelige egenskaber. Som udgangspunkt elsker du at tale med mange forskellige typer mennesker i hverdagen. Derudover:

  • er du struktureret og kan holde orden
  • er du god til dansk – både mundtligt og skriftligt
  • har du selvdisciplin og købmandskab i blodet og bliver drevet fremad af en spirende konkurrence- og vinderkultur
  • kan du begå dig på engelsk.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via nedenstående knap "Søg jobbet online". Skriv i ansøgningen, hvilket distrikt du søger job i.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Kern Wandall på 60 12 95 24. Samtaler afholdes i start/medio juni, og forventet ansættelse er den 1. august eller 1. september 2019.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.