Zealand Care A/S

Servicemedarbejder

Zealand Care A/S, Aarhus

Vil du hjælpe os med at servicere vores brugere bedst muligt, og vil du være en del af en virksomhed/afdeling, der dagligt gør en forskel? Så har vi jobbet til dig!

Velkommen hos Zealand Care

Zealand Care håndterer og servicerer hjælpemidler til både privatkunder og institutioner i den offentlige sektor. Vi leverer hjælpemidler, der er tilpasset den enkelte borgers behov, og vi stræber dagligt efter at gøre en forskel for det enkelte menneske. Som servicemedarbejder hos os er du med til at gøre hverdagen lettere for borgerne, der ofte har en udfordret hverdag.

Praktiske opgaver i en spændende og til tider hektisk hverdag

Som servicemedarbejder i Zealand Care skal du hjælpe med rengøring/vask, klargøring og småreparationer af hjælpemidler. Dine øvrige arbejdsopgaver kan primært være:

  • Vareudpakning og -afsendelse
  • Fremfinding af hjælpemidler
  • Sætte hjælpemidler på plads
  • Assistance til chauffører
  • I spidsbelastninger køre som chauffør
  • Assistance til opmærkning
  • Forefaldende arbejde på servicecentret

Servicemedarbejder med overblik og fart over feltet

Du drives af, at der er fart over feltet og ser muligheder frem for forhindringer. Du skal have erfaring inden for servicebranchen og være vant til at arbejde med IT.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har gode samarbejdsevner
  • er selvstændig, ansvarsbevidst, stabil og fleksibel
  • bevarer overblikket i stressede situationer.
  • Gerne har erfaring med hjælpemidler – evt. fra det kommunale
  • Det er yderligere en fordel hvis du har teknisk forståelse.

Ydermere er det et krav, at du har kørekort B, taler og skriver dansk og kan håndtere tunge løft.

Vi tilbyder et energisk og udviklende arbejdsmiljø i en uformel organisation med en stærk virksomhedskultur. Du får mulighed for sparring med gode og fagligt kompetente kollegaer, som er parate til at give en hånd med, når der er behov for det. Din personlige udvikling er vi fælles om. Vi skaber rammerne, og du udfylder dem.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Per Jensen på telefon 30 18 32 13. Upload din ansøgning og dit CV via Jobindex hurtigst muligt. Vi indkalder løbende kandidater til samtaler, så søg allerede i dag. Ansættelse hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Zealand Care er en af de førende virksomheder inden for håndtering og servicering af hjælpemidler til den offentlige og private sektor. Vi leverer komplette serviceløsninger på depotdrift, service og hjælpemidler og har med løsninger inden for blandt andet distribution af moderne velfærdsteknologi fremtidens perspektiv på sundhed og velfærd i Danmark. Vores fundament er mere end 20 års erfaring som serviceudbyder i branchen. Gennem detailkæden Seniorland tilbyder vi også professionel rådgivning og salg til private via fysiske butikker samt online. Zealand Care er ejet af den hollandske koncern Louwman, og vi har i dag ca. 100 medarbejdere fordelt over det meste af Danmark med hovedkontor i Holbæk.

Besøg os på www.zealandcare.dk.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.