Zealand Care A/S

Chauffør til håndtering af hjælpemidler – borgernes hjælpende hånd

Zealand Care A/S, Brabrand

Vil du hjælpe os med at servicere vores brugere bedst muligt, og vil du være en del af en virksomhed/afdeling, der dagligt gør en forskel? Så har vi jobbet til dig!

Velkommen hos Zealand Care

Zealand Care håndterer og servicerer hjælpemidler til både privatkunder og institutioner i den offentlige sektor. Vi leverer hjælpemidler, der er tilpasset den enkelte borgers behov, og vi stræber dagligt efter at gøre en forskel for det enkelte menneske. Som chauffør hos os er du med til at gøre hverdagen lettere for borgerne, der ofte har en udfordret hverdag.

Alsidige arbejdsopgaver i en hverdag med borgerkontakt

Som chauffør vil du primært betjene Aarhus Kommune, hvor du yder god service til både private borgere og offentligt personel, fx rekvirenter. En stor del af din dagligdag vil være præget af praktiske opgaver samt dialog med kunder og borgere. Det betyder, at du på daglig basis:

  • leverer hjælpemidler til borgere samt instruktion
  • udfører lettere reparationer samt justeringer af hjælpemidler
  • kommunikerer med borgere og bidrager til et godt samarbejde
  • registrerer og håndterer informationer i forbindelse med bestillinger af hjælpemidler til borgere
  • fremfinder, samler, klargør og indstiller hjælpemidler på depotet - der kan forekomme tunge løft
  • løser diverse ad hoc-opgaver på depotet.

Chauffør med et ægte servicegen

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig for os. Vi er mere interesserede i, at du har den rette indstilling og tilgang til at servicere ældre, handicappede og svage borgere. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har et godt kendskab til geografien i Aarhus Kommune.
  • Er en erfaren og stabil chauffør som arbejder både selvstændigt og i sparring med dine kolleger.
  • Befinder dig godt med, at ikke to dage er ens.
  • Er initiativrig og har lyst til at påvirke arbejdsprocesserne.
  • Motiveres af at have styr på tingene.

Ydermere er det et krav, at du har minimum kørekort B, taler og skriver dansk og kan håndtere tunge løft.

Vi tilbyder et energisk og udviklende arbejdsmiljø i en uformel organisation med en stærk virksomhedskultur. Du får mulighed for sparring med gode og fagligt kompetente kollegaer, som er parate til at give en hånd med, når der er behov for det. Din personlige udvikling er vi fælles om. Vi skaber rammerne, og du udfylder dem.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Morten Bjerre Rye på mail mbr@zealandcare.dk eller telefon 30 18 32 24. Upload din ansøgning og dit CV via Jobindex hurtigst muligt. Vi indkalder løbende kandidater til samtaler, så søg allerede i dag. Ansættelse hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Zealand Care er en af de førende virksomheder inden for håndtering og servicering af hjælpemidler til den offentlige og private sektor. Vi leverer komplette serviceløsninger på depotdrift, service og hjælpemidler og har med løsninger inden for blandt andet distribution af moderne velfærdsteknologi fremtidens perspektiv på sundhed og velfærd i Danmark. Vores fundament er mere end 20 års erfaring som serviceudbyder i branchen. Gennem detailkæden Seniorland tilbyder vi også professionel rådgivning og salg til private via fysiske butikker samt online. Zealand Care er ejet af den hollandske koncern Louwman, og vi har i dag ca. 100 medarbejdere fordelt over det meste af Danmark med hovedkontor i Holbæk.

Besøg os på www.zealandcare.dk.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.