Salgselev, Fakta, Holstebro, Enghaven

Coop Danmark A/S

fakta søger elever, der kan gå hele vejen og blive ledere

I fakta ønsker vi, at vores elever bliver ledere efter endt uddannelse. Hvis du derfor har ambitioner om at blive souschef, og måske endda butikschef i detail, så vil vi gerne hjælpe dig på vej.

Lær alt om at arbejde i butik

Som salgselev arbejder du fuldtid og du får lov til at prøve det hele – fra opfyldning af varer og tale med kunderne i kassen til at arbejde på lageret og bestille varer.

Du bliver en del at et team med et super sammenhold, hvor I er sammen om at gøre fakta til Danmarks flinkeste discountbutik. Når du hjælper kunderne med at finde varer og sørger for, at der er pænt, er du med til at gøre det nemt at handle i fakta.

Lærerige skoleophold og studietur til London

I løbet af uddannelsen er du på 8 korte skoleophold af 1 uges varighed sammen med en masse andre elever fra detailkoncernen Coop. Vi sørger for det hele – og det er et godt break fra dit job i butikken. Her begynder brikkerne at falde på plads, og pludselig giver det mening, hvorfor I gør, som I gør i butikken.

Du bliver tilbudt en gratis studietur til London, og derudover er der en masse fælles aktiviteter, der gør det let for dig at få nye venner på tværs af Fakta-butikker og de andre Coop-kæder; Kvickly, Dagli’Brugsen og SuperBrugsen.

Du får altså mere end en praktisk uddannelse. Du får en hverdag med fuld fart på – og en elevtid med fokus på dig, din uddannelse og gode venner.

Kan du se dig selv som leder?

I fakta vil vi være det lokale, hverdags- og lavprissupermarked, og det kræver dygtige ledere. Vi ser vores elever som kommende lederkandidater - og vi vil arbejde aktivt, for at gøre dig klar til at blive leder i en af vores butikker efter endt uddannelse.

Det kræver, at du er åben og villig til at lære, trives med højt tempo og er forandringsparat. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at lære at give vores kunder en god oplevelse og har en positiv indstilling, der smitter. Derudover kan du have en af følgende uddannelsesbaggrunde:

  • EUD-grundforløb 1 og 2, eller HG
  • EUX
  • HHX, gerne suppleret med 5 ugers USF-Detail eller HGS
  • STX/HF/HTX, gerne suppleret med 10 ugers EUS eller HGS

Har du, hvad der skal til?

Du sender din ansøgning via ”Søg job” senest 01-05-2019.

I fakta er vi ca. 8.500 kolleger fordelt på 360 butikker - og der er også plads til dig.

 

at arbejde i COOP

I Coop er vi sammen om bedre mad. Vi tror på, at det gode måltid er en kilde til et godt liv og til fællesskab mellem mennesker.

Som ansat i Coop bliver du en del af en virksomhed med engagerede kolleger og medlemmer, der brænder for at ændre danske dagligvarehandel og udvikle den danske madkultur.

Bliv elev i fakta:

faktas salgsassistentuddannelse er det perfekt sted at starte, hvis du vil gøre karriere inden for detailhandel.

Elevuddannelsen i Fakta er en kombination af spændende skoleophold, hvor du bliver klædt fagligt på, og praktisk erfaring i butik, hvor du kan afprøve den teori, du lærer på skolen.

 

“ Efter et par år som servicemedarbejder spurgte min leder, om jeg ville være elev. Det ville jeg gerne og jeg har ikke et sekund fortrudt min beslutning. På skolen får jeg et stærkt netværk, jeg lærer en masse og i butikken omsætter vi teori til praksis. Efter elevuddannelsen vil jeg arbejde hen imod en chefstilling. “

- Maja, Fyn

Bliv souschef i fakta:

Souschefen er butikschefens højre hånd og har der for medansvar for driften af butikken. Som souschef i Fakta er du derfor i tæt dialog med butikschefen om, hvordan butikken skal ledes, så den altid er salgsklar – en rigtig god udviklingsstilling, hvis du går med drømme om en dag at blive butikschef i fakta.

”Jeg var 1. assistent og ville gerne prøve kræfter med en lederstilling. Jeg nævnte mine ambitioner over for min chef og så gik der ikke længe, før jeg blev tilbudt et souschef-uddannelsesforløb. Jeg tog imod udfordringen og er blevet souschef. Jeg er glad for den mulighed der er for at gøre karriere i Fakta.” - Kristian, Jylland

Bliv butikschef i fakta:

Som butikschef har man det overordnede ansvar for butikken, herunder vagtplanlægning og ledelse af butikkens 20-30 kolleger, så butikken altid er slagsklar. Og med en omsætning på omkring 30 mio. kr. om året, så er det en stilling der kræver stærke ledelseskompetencer og kompetencer inden for salg, service og økonomi.

”Jeg startede i Fakta i 2004 som aspirant i Slagelse, og blev butikschef efter 3 mdr. Efter nogle år flyttede jeg og blev butikschef i en ny butik tættere på min bopæl. Jeg har været der en del år og bliver derfor også brugt til andre interessante opgaver, som f.eks. når vi ombygger eller åbner nye butikker.” - Anette, Sjælland

 

find din rette hylde i fakta

Vores kæde er en uformel og dynamisk organisation, der udover alle vores butikker, omfatter et hovedkontor i Albertslund. I fakta er der rig mulighed for at finde udfordringer, som passer den enkelte, og fakta er stedet for den, som ønsker stort ansvar og spændende opgaver.

For den som gør det godt, er der mulighed for at avancere og samtidig styrke ens kompetencer.

medarbejderfordele

Coop tilbyder løn og ansættelsesvilkår, som er konkurrencedygtige i forhold til det øvrige arbejdsmarked, og derudover har vi en række medarbejdergoder.

Som Danmarks største detailvirksomhed tilbyder Coop en bred vifte af stillinger og alternative karriereveje. Med vores fem forskellige butikstyper er der rig mulighed for at finde lige præcis dén kultur og de arbejdsopgaver, som passer dig, dine ønsker, kompetencer og temperament.

Den store bredde og forskellighed mellem vores butikstyper er tydelig på mange måder: butikkernes indretning, udbuddet af varer, kunderelationerne osv. Det giver dig stor fleksibilitet til at forme det arbejdsliv, som passer dig bedst. Du kan f.eks. vælge at blive i samme kæde og udvikle dig inden for ét butikskoncept, eller du kan opbygge dine kompetencer ved at skifte stilling internt i Coop og gøre karriere på tværs af vores fem butikstyper.

I Coop er vi ca. 38.000 kolleger og har 1100 butikker og op til 300 varehuse. Derfor er mulighederne mange og en karriere i Coop kan udvikle sig på utallige måder. På hovedkontoret handler hverdagen om at skabe de bedste forudsætninger for at vores butikker lykkes. Det er uanset om du arbejder med f.eks. IT, Økonomi, Ansvarlighed, Kategori, Logistik, Salg og Marketing, HR eller er ansat på et af kædekontorerne.

Der er mange forskellige faglige profiler på hovedkontoret – alt fra kontor- og butiksuddannede til akademikere. Vi arbejder målrettet med at udvikle vores kolleger via læring. Dette sker bl.a. gennem nye opgaver og mere ansvar, projektarbejde på tværs, forskellige uddannelsesforløb og ikke mindst ved job- og funktionsskifte internt i Coop.

Vi udvikler fremtidens ledere og sørger for, at Coop forbliver en ualmindelig virksomhed at være ansat i.