Sygeforsikringen

Complianceansvarlig

Sygeforsikringen "danmark", København

Hvem er vi?

Sygeforsikringen "danmark" er et forsikringsselskab. "danmark" er medlemsejet, og derfor går mest muligt af kontingentet tilbage til medlemmerne i form af tilskud. "danmark" har mere end 2,5 mio. medlemmer og dermed over 42 procent af de sygesikrede danskere.

"danmark"s vision er at være kendt for let forståelige dækninger, der giver tryghed for medlemmerne i form af stor økonomisk værdi af medlemskabet med høje erstatnings- og lave omkostningsprocenter gennem digitalisering.

Det kan vi tilbyde dig

Vi kan tilbyde dig en attraktiv værdibaseret arbejdsplads med faglige udfordringer, gode og familievenlige arbejdstider samt et positivt og fagligt engageret miljø. Du bliver en del af vores medlemsejede organisation, hvor vi p.t. er omkring 144 medarbejdere på landsplan. Din daglige arbejdsplads er på hovedkontoret, som ligger centralt placeret i København K.

Derudover kan vi tilbyde dig:

  • løn og pension, som svarer til dine kvalifikationer og stillingen
  • ekstra gode forhold når det gælder ferie/fridage
  • adgang til en kantineordning med varieret, spændende og sund mad
  • sundhedsordning

Vores forventninger til dig

Den nye complianceansvarlig skal med reference til den administrerende direktør varetage complianceopgaver i koncernen, herunder:

  • sikre, at "danmark" efterlever relevant lovgivning
  • holde "danmark" ajour med relevante love og regler
  • udarbejde complianceplaner
  • foretage rapportering til direktionen og bestyrelse 2 gange årligt
  • være klageansvarlig
  • være sparringspartner i forhold til "danmark"s erstatningstakster
  • medvirke ved udarbejdelse af beretninger og årsrapporter
  • varetage den øvrige juridiske funktion i samarbejde med "danmark"s anden jurist
  • håndtere medlemsforslag
  • medvirke til udarbejdelse af forretningsgange og standardbreve
  • repræsentere "danmark" i forskellige fora, bl.a. F&P's Juridisk Udvalg
  • evt. persondataansvarlig (DPO) for et af "danmark"s datterselskaber

Faglige kompetencer

  • Akademisk baggrund (cand.jur. eller cand.merc.jur)
  • Dokumenteret erfaring med compliancefunktioner eller tilsvarende erfaring fra finansiel virksomhed

Personlige kompetencer

  • Du er optimistisk og har en positiv tilgang til arbejdet og kollegerne
  • Du er god til at lytte og give feedback og samtidig ikke bange for at træde i karakter, når der er behov for at udfordre eksisterende arbejdsgange og processer
  • Du er en systematisk opgaveløser og har gode samarbejdsevner

Er du interesseret i stillingen?

Synes du, stillingen lyder spændende, og har du de kvalifikationer, vi efterlyser, så upload din ansøgning og dit CV via linket nedenfor, så vi har den senest den 18. marts 2019.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør i Sygeforsikringen "danmark" Allan Luplau på telefon 33 46 22 24 - alternativt den rekrutterende konsulent fra Pro-Lead A/S, direktør Henrik Jespersen på telefon 40 30 89 03.

Se mere om Sygeforsikringen "danmark" på sygeforsikring.dk.

Der indkaldes løbende til samtale.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.