Danish Forestry Extension (DFE) A/S

Fundraiser- og projektmedarbejder med stærk erfaring og personligt drive – barselsvikariat (12 mdr)

Danish Forestry Extension (DFE) A/S, Frederiksberg

Danish Forestry Extension (DFE) er den internationale afdeling af foreningen Skovdyrkerne. Vi arbejder med ansvarlig skovforvaltning, foreningsdannelse og miljøundervisning i udviklingslande. Vi er programorganisation hos CISU og samarbejder med lokale partnere i Vietnam, Nepal & Bosnien. Derudover forvalter vi større og mindre projekter finansieret af Danida, Nordic Climate Facility, Globalt Fokus mv. Se mere på www.df-extension.dk.

Da vores nuværende fundraiser- og projektmedarbejder går på barsel søger vi en barselsvikar til denne stilling. Som fundraiser- og projektmedarbejder skal du have minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling i udviklingssektoren, have et stærkt personligt drive og evne til at arbejde selvstændigt således at vores projektportefølje fortsat kan udvikles og gennemføres. Stillingen indeholder også i mindre grad forvaltning af eksisterende projekter hvorfor erfaring med dette også er et krav. Stillingen er et fuldtids barselsvikariat på ca. 12 måneder og der vil være oplæring/overlevering. Stillingen ønskes besat senest 15. april 2019 og kvalificerede kandidater vil løbende blive indkaldt til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigt.

Arbejdsopgaver:

  • Selvstændigt opsøge, udvikle og fundraise nye danske og internationale projekter indenfor DFE's kerneområder: skovforvaltning, foreningsdannelse og miljøundervisning
  • Overtage og gennemføre igangværende projektansøgninger
  • I mindre grad, forvalte eksisterende og nye projekter
  • I mindre grad, deltage i oplysnings- og kommunikations- og netværksarrangementer for at udbrede kendskabet til DFE og opsøge nye projektmuligheder

Kvalifikationer:

  • Minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling i udviklingssektoren som fundraiser og/eller projektmedarbejder
  • Dokumenteret erfaring med succesfuld fundraising i udviklingssektoren og erfaring med ansøgning hos Danida, CISU, Globalt Fokus, EU og andre relevante donorer
  • Et stærkt personligt drive og evne til at arbejde selvstændigt da du skal kunne udvikle vores projektportefølje
  • Struktureret arbejdstilgang: du skal kunne håndtere og gennemføre og prioritere din tid i processen fra idéudvikling til partnerkontakt, projektformulering, fundraising og eventuel projektimplementering og forvaltning
  • Et stærkt netværk særligt i udviklingssektoren og gerne andre relevante sektorer
  • Stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner både på engelsk og dansk
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at opsøge nye kontakter og potentielle samarbejdspartnere
  • Det er ikke et krav at have en skovbrugsfaglig baggrund men en fordel at have arbejdet med lignende tematiske projekter

Vi tilbyder:

Danish Forestry Extension har kontor på Frederiksberg og som ny medarbejder vil du indgå i et mindre team bestående af en administrerende direktør og en deltids kommunikationsmedarbejder. Vi sidder i et spændende miljø med eget kontor på Københavns Universitet. Arbejdstiden er 37 timer/ugen og der kan i beskedent omfang forekomme udlandsrejser som en del af den eksisterende projektforvaltning. Der er mulighed for flekstid idet der op til ansøgningsdeadline eller arrangementer vil være ekstra arbejdstimer. Du skal være fleksible med hensyn til dette men har omvendt stor frihed til selv at planlægge dit arbejde.

For yderligere spørgsmål til stillingen kontakt nuværende fundraiser og projektmedarbejder Vibe på vij@df-extension.dk eller 4233 9432.

Motiveret ansøgning og CV sendes via "Søg jobbet online"-knappen hurtigst muligt og senest 27. marts 2019.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.