Habitus.dk

Pædagog til botilbud for unge borgere med autisme-spektrum diagnoser

Habitus.dk, Hornbæk

Vægter du kvalitet, og har du din faglighed på plads? Har du lyst til at være en del af et lille team, som arbejder dedikeret med at give høj faglig omsorg og udviklingsmuligheder til en ung borger med atypisk autisme? Så er du måske vores nye kollega.

Om os

HabitusHuset Drachmannsvej danner rammen for 6 unge menneskers hverdag. Det er en ombygget børnehave med hyggelige inde og udearealer; tæt ved Hornbæk strand. Hver borger har egen lejlighed med køkken og bad. Vi er et nyt bosted, som har eksisteret i et år, så hos os får du 20 fastansatte kolleger med højt engagement og en vilje til at skabe de bedste rammer for høj faglig omsorg for vores beboere. Alle vores borgere har gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autisme-spektret samt problemskabende adfærd.

Vi søger 1 pædagog til en 37 timers stilling til et lille team af kompetente kolleger, som er fast tilknyttet en ung mand. Han er normalt begavet og har stor interesse for computer og gaming-universet samt at arbejde kreativt med hænderne. Og så er han glad for lette sportsaktiviteter fx på boldbanen. Han går i skole i Hillerød, hvor du vil ledsage som støttende tryghedsfaktor. Borgeren har 1-1-normering i døgnets vågne timer og kan have udadreagerende og destruktiv adfærd.

Pædagogisk målsætning og fagligt miljø

Vi arbejder med en visualiseret, struktureret pædagogik for at give forudsigelighed og tryghed i hverdagen samtidig med, at vi har et fokus på relationel tilknytning. Vi tror på, at alle gør det bedste de kan, ud fra de forudsætninger de har. Det er vores job at hjælpe til at optimere de forudsætninger. Vi arbejder motiverende og støttendez og er klar over at bruge os selv som positiv effektsmitte. I Habitus arbejder vi struktureret med udviklingsplaner i et årshjul med møder hver 2. uge, hvor fokus er på faglighed og udvikling. Målet med vores arbejde er altid at minimere problemskabende adfærd og øge livskvaliteten hos den enkelte.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor vi vægter kvalitet og udvikling højt
  • Løbende supervisioner samt efteruddannelse gennem kurser inden for fagområdet ASF
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø
  • God og grundig introduktion til huset og til borgeren
  • Daglig sparring fra dine engagerede kolleger
  • Medbestemmelse i teamet mht. mødeplan, ferieplanlægning osv.
  • Let adgang med offentlig transport, da vi er tæt på Hornbæk station

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en pædagogisk eller anden relevant uddannelse
  • har erfaring i arbejdet med voksne med autismespektrum-forstyrrelser
  • har erfaring med at arbejde med low-arousal
  • er robust og reagerer handlingsorienteret i tilspidsede situationer
  • er tro mod fælles beslutninger og er teamorienteret
  • har lyst til aktivt at medvirke til at udvikle og gennemføre de aftalte pædagogiske strategier
  • er ansvarlig, pligtopfyldende og mødestabil
  • er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt
  • kan arbejde selvstændigt i det daglige
  • uddannelse i nænsom nødværge er en fordel
  • det er et krav, at du har B kørekort

Information og ansøgning

Stillingen er på 37 timer med opstart 1. maj eller hurtigst muligt derefter. På en måned har du typisk 10-11 indmøder og to mødedage. Ansøgningsfrist er 8. april. Vi holder dog samtaler løbede og opslaget bliver taget af, når stillingen er besat.

Du er velkommen til at kontakte botilbudsleder Terese Laursen på tlf. 20 91 89 16, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøg via linket og vedhæft en kort beskrivelse af, hvorfor du søger stilling samt dit CV og uddannelsesbevis.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.