Klaravik

Auktionskonsulenter – Vestsjælland og Vestjylland

Klaravik Netauktion

Har du mod på nye udfordringer hos et spændende auktionsfirma, hvor du får ansvar for hele salgsprocessen? Og har du en god portion selvdisciplin og flair for kundeservice og købmandskab?

Så har vi lige nu en ledig plads på holdet. Vi søger en effektiv auktionskonsulent med base i i henholdsvis Vestjylland/Vestsjælland. Du kan se frem til en selvstændig stilling, hvor du kører ud på kundebesøg hjemmefra, og det er helt op til dig, hvordan du tilrettelægger din arbejdsdag. Hos os er der nemlig fokus på aktivitet, resultater og omsætning.

Velkommen til Klaravik.dk

Vi er et internetbaseret auktionsfirma, hvis firmagrundsten er at sikre et godt salg af materiel for vores kunder, som primært er små og mellemstore firmaer. Du får 18 gode kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen.

Du høster salget og styrer processen

Som vores nye auktionskonsulent arbejder du primært med salg af materiel af teknisk karakter – fx diverse maskiner, biler og værktøj.

Du står nemlig for alt – både det opsøgende arbejde, kundekontakt og -præsentation og oprettelse af kundesager i vores app, du skriver selv informationsteksten til produktet, når du opretter sagen. Forløbet af auktionen overvåger du også nøje, og du har altid et fair og retmæssigt salg for øje og følger op for at sikre salget.

Bliv en del af et spændende auktionshus i vækst

Der er fart over feltet hos os, og vi gør meget ud af at være med på den nyeste teknologi. Derfor forventer vi også, at du siger til, hvis du ser muligheder for forbedringer – til gengæld kan du regne med, at vi lytter til dig og dine gode idéer. Vi mødes også 4 til 5 gange om året til temamøder hvor vi videndeler, hygger os og har fokus på læring og udvikling af kompetencer.

Derudover får du selvfølgelig telefon, lille firmabil på gule plader, en god basisløn med en attraktiv bonusordning samt god pension og sundhedsforsikring.

Dine personlige egenskaber betyder mest

Vi bekymrer os ikke om din baggrund – vi har nemlig mere fokus på dine menneskelige kompetencer. Så er du udadvendt, god til at snakke med mange forskellige mennesker og i besiddelse af et godt købmandsgen? Kombineret med din interesse for teknik giver det dig de bedste muligheder for at få succes i denne selvstændigt funderede stilling. Derudover:

  • er du struktureret og kan holde orden
  • er du god til dansk – både mundtligt og skriftligt
  • har du en stor grad af selvdisciplin
  • har du digitalt flair og trives med at arbejde via din smartphone og computer
  • kan du begå dig på engelsk.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via nedenstående knap "Søg jobbet online". Markér i ansøgningen om du sørger jobbet i Vestjylland eller Vestsjælland.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Kern Wandall på 60 12 95 24. Samtaler afholdes i uge 9/10. Forventet ansættelse: 1. maj 2019.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.