BRD. KLEE A/S

Intern sælger til Gear-division

BRD. KLEE A/S, Albertslund

Brænder du for salg og har du erfaring med intern salg? Forstår du at give kunden den bedste service? Så er du måske vores nye interne sælger i Gear-divisionen.

Hos Brd. Klee har vi brug for en intern sælger, der sammen med dygtige og engagerede kolleger kan styrke salgsindsatsen og skabe den bedste kundeservice.

Som en del af vores salgsteam vil du komme til at varetage hele den interne salgsproces. Derudover får du en vigtig opgave i at supportere vores produktchefer og eksterne sælgere.

Du bliver garant for en høj kundeservice og vi forventer, at du sætter din faglighed i spil, når du sammen med teamet får hele forløbet fra ordremodtagelse til levering til at fungere optimalt.

Jobbet

Du får base i Albertslund, hvor du vil beskæftige dig med salgsrelaterede opgaver overfor nuværende og kommende kunder, bl.a.:

  • Kundebetjening og ordrebehandling.
  • Salg, teknisk rådgivning og tilbudsgivning.
  • Kundeservice, herunder høj leveringssikkerhed og minimering af fejl.
  • Behandling af kundeforespørgsler og aktiviteter i Ax.
  • Salgsrelaterede ad hoc-opgaver.

Hos Brd. Klee har vi et bredt produktprogram, som du får en grundig oplæring i og løbende træning. Kunde- og leverandørbesøg vil forekomme og derudover også deltagelse i messer og udstillinger. Vi arbejder i åbent kontormiljø, så du er tæt på dine kolleger på tværs af afdelinger.

Din profil

Du har en teknisk uddannelse som maskinkonstruktør, produktionsteknolog eller anden relevant uddannelse kombineret med flere års erfaring med salg/rådgivning indenfor tekniske produkter. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Vi arbejder med Dynamics Ax, så det er en fordel, hvis du har kendskab til dette eller til CRM-systemer generelt. Og så kan du arbejde med Excel.

Som person er du serviceminded, ansvarsbevidst og resultatorienteret. Du er en udpræget teamplayer, men du evner også at arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder

Et spændende job i en succesfuld virksomhed med god økonomi. Du får en varieret hverdag i en performancedrevet organisation med fokus på faglig og personlig udvikling. Løn der modsvarer din kvalifikationer samt mulighed for performancebonus – selvfølgelig suppleret med pension, sundhedsforsikring, kantineordning og gode kolleger.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Divisionschef Allan Lind på e-mail acl@klee.dk eller tlf. 43 86 83 85.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale, så skynd dig at sende din ansøgning og CV via nedenstående link.


Brd. Klee A/S er grundlagt i 1944 og er beliggende i Albertslund. Selskabet er noteret på OMX (Københavns Fondsbørs) og har ca. 70 ansatte. Brd. Klee tilbyder tekniske løsninger og halvfabrikata. Webshop med over 500.000 artikler inden for Gear & Gearmotorer; Motorer, Pumper & Blæsere; Styringer & Elektronik; Pneumatik & Hydraulik; Lineærteknik; Transmission; Greb, Maskin-, DIN- og normdele; Gummi & Plast. 24 timers personlig betjening. Dertil kommer samarbejde med ca. 50 forhandlere i Danmark og Norden. Du kan læse mere om os på www.klee.dk.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.