Kunderådgiver Service til filialen i Herning

Kunderådgiver service til filialen i Herning

Arbejdernes Landsbank

Vi er danskernes foretrukne bank for 10. år i træk, og det kan vi kun være fordi vi har de bedste engagerede medarbejdere! Vi tilbyder nu en stilling, hvor du som frontmedarbejder bringer din udadvendte profil i spil, og giver nye som eksisterende kunder den bedste service. Du bliver en del af et team, hvor trivslen og arbejdsglæden er i top, og hvor alle spiller hinanden gode.

Dit job

Som frontperson er du sammen med din nærmeste kolleger ansvarlig for både servicering af automater og betjening ved skranken. Det bliver din opgave at tage imod nye kunder, hvor du skal vurdere kunden og opfange købssignaler samt henvise kunderne til kunderådgiveren, når det er nødvendigt.

Du skal eksempelvis yde service og rådgivning i forbindelse med:

  • Selvbetjeningssystemer og betalingskort
  • Oprettelse af kundeengagementer/indlånskonti
  • Mindre låne- og kreditbehov

Derudover kommer du til at:

  • Behandle administrative opgaver, herunder diverse kontrollister m.m. og hvidvaskopgaver
  • Yde support overfor filialens rådgivere indenfor pensionsadministration, boligberegninger og daglig økonomi
  • Markedsføre filialen i lokalområdet sammen med dine kollegaer, ligesom du via lokale aktiviteter og dit netværk skal være med til at tiltrække nye gode kunder til filialen

Din person

Du har en bankmæssig baggrund og sidder i dag i en lignende stilling. Vi ser gerne, at du har ambitioner om at ville udvikle dig til kunderådgiver indenfor de kommende år.

Derudover forestiller vi os, at du kan nikke genkende til følgende:

  • Har erfaring med at udføre skatte- og rådighedsberegninger
  • Motiveres af at modtage nye kundeemner og vurdere det fremtidige forretningsomfang
  • Trives med at yde support for rådgiverne
  • Indstillet på at gøre en forskel for vores kunder og møde dem med begejstring
  • Er struktureret og vant til at skifte tempo, når mængden af arbejdsopgaver kræver det

Det får du

Som arbejdsplads kan vi yderligere tilbyde:

  • Et uformelt miljø med sparring, vidensdeling, arbejdsglæde og masser af god energi
  • Fokus på, at filialen er ét samlet team, hvor der samarbejdes på tværs af jobprofiler
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Højt forretningsfokus
  • Konkurrencedygtig løn, sundhedsforsikring, tandforsikring, ferieboligordning og mange andre medarbejdergoder

Filialen i Herning

Du kommer ind i et team, som vægter det sociale højt. Filialen består af en konkurrenceminded flok på 5 kollegaer, som prioriterer både fleksibilitet og sammenhold.

Filialen har store ambitioner om vækst, så sammen med resten af teamet, vil du tage godt imod eksisterende og nye kunder, og give dem en rådgivning, som matcher lige præcis deres behov.

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Arbejdernes Landsbank, er du velkommen til at ringe til filialdirektør John Dalum på tlf. 38 48 39 80 eller HR Konsulent Karina H. Jepsen tlf. 38 48 46 55.

Matcher jobbet dig? så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist tirsdag den 26. februar 2019. Vi holder løbende samtaler.

www.al-bank.dk/al-job

Hvorfor vil du anbefale Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan er Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads?

Hvordan var din start i Arbejdernes Landsbank?

Arbejdernes Landsbank som arbejdsplads

Vores DNA

I Arbejdernes Landsbank arbejder vi i fællesskab på tværs af organisationen for at sikre, at vores kunder får en god kundeoplevelse.

Læs mere

Udvikling

I Arbejdernes Landsbank tror vi, at kompetente og motiverede medarbejdere skaber fremdrift.

Læs mere

Karriereveje

I Arbejdernes Landsbank er dine karriereveje og udviklingsmuligheder synlige og er med til at understøtte den enkeltes udvikling og arbejdsglæde.

Læs mere

Personalepolitik

I Arbejdernes Landsbank har vi vores egen overenskomst med HK. Det betyder dog ikke, at vores overenskomst er helt anderledes end på det øvrige finansområde.

Læs mere