Dansk-skimmel ApS

Fugt- og skimmeltekniker søges til vores Københavnsafdeling

Dansk-Skimmel A/S

Har du lyst til at være med i en spændende virksomhed i rivende udvikling? Vi søger en kollega, der har erfaring med bygningsundersøgelser!

I Dansk-Skimmel A/S kommer du til at arbejde sammen med engagerede og kompetente kolleger, hvor ideer og kreative løsninger altid er velkomne. Vi sikrer os løbende, at alle medarbejdere er klædt godt på med kurser og uddannelser, så vi kan sikre den bedste kvalitet til kunden og et godt arbejdsmiljø.

Om jobbet:

Dansk-Skimmel A/S søger en fugt- og skimmeltekniker med tilknytning til vores Københavnsafdeling. Som fugt- og skimmeltekniker vil du desuden fungere som skadesleder. Din arbejdsdag vil veksle mellem kontorarbejde i København samt at være udekørende til kunder fra din hjemmeadresse. Vores forskellige opgaver er fordelt på hele Sjælland, men primært i Københavnsområdet.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer samt være i kontakt med kunder i forbindelse med opgaverne.

De primære arbejdsopgaver vil være:

  • Foretage bygningsundersøgelse og udarbejde rapporter
  • Vurdere skadesomfang og udarbejde tilbud
  • Daglig ledelse og koordinering af saneringsmedarbejdere i samråd med kollegaer i leder-teamet
  • Løbende tilsyn på saneringsopgaver ved at foretage fugtmålinger, udtage skimmelsvamp-test og udfærdige kvalitetsdokumentation
  • Udarbejde rapporter og dokumentation af fugt- og skimmelsager
  • Kontakt og koordinering med kunder, forsikringsselskaber og taksatorer

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt (normalt fra kl. 8 til kl. 16), men det er vigtigt, at du er meget fleksibel i forhold til din arbejdstid, da denne afhænger af opgaver. Du kan derfor også forvente overarbejde i perioder.

Vi tilbyder en god løn, et godt arbejdsmiljø, frihed i jobbet samt mulighed for at planlægge og præge det daglige arbejde.

Om dig:

  • Du er en kvalitetsbevidst og fleksibel medarbejder, du har gerne erfaring som fugttekniker eller lignende stilling i skadeservice, nedrivningsbranchen
  • Du har gerne erfaring med fugtmålinger, affugtningsmetoder, skimmelsanering, håndtering af forsikringssager
  • Du kan se løsninger på problemer i stedet for udfordringer og kan tænke hurtigt. Vigtigst er dog, at du er kvalitetsbevidst, stabil, har et godt humør og kan lide at omgås mennesker
  • Du er desuden robust og trives i et travlt og dynamisk job med mange udfordringer
  • Du har et højt brugerniveau af programmer som Word, Excel og Outlook
  • Kørekort til bil

Tiltrædelse når den rigtige kandidat er fundet.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.