Behandlingsskolerne ApS

Dagbehandlingsskolen Chrysalis Virum søger psykolog til fuldtidsstilling

Behandlingsskolerne ApS

Behandlingsskolerne er Danmarks største specialskole. Vi driver 15 forskellige tilbud til børn og unge med særlige behov i form af dagbehandlingsskoler, STU, samt døgn- og aktivitetstilbud.

Vi tror på, at alle børn og unge skal have mulighed for at få et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv, og vi arbejder ud fra en klar filosofi: Vi giver aldrig op! For vi mener, at alle vores elever rummer potentialer for udvikling.

Dagbehandlingsskolen Chrysalis Virum er en skole med flere spor. Vi har elever med ADHD- og adfærdsforstyrrelser i et spor og elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser i et andet. Derudover har vi et solistspor for elever med mere omfattende udfordringer og typisk også skolevægring. De fleste elever har dertil også andre psykiske eller komorbide udfordringer. Skolen rummer elever fra indskoling til udskoling.

Vores overordnede behandlingsmæssige profil tager udgangspunkt i den kognitive miljøterapi. Vores mål er at styrke elevernes faglige kompetencer, men i ligeså høj grad at give dem redskaber og tro på et godt børneliv på lige fod med alle andre.

Som psykolog på Chrysalis Virum kommer du til at indgå som en del af en udvidet ledelsesgruppe sammen med skolens øvrige psykologer og ledere. Du kommer til at blive primær behandlingsansvarlig for en gruppe af elever - typisk en sagsstamme omkring 20 børnesager. Her yder du både individuelle interventioner med den enkelte elev samt supervision af personalet, der arbejder sammen om elevens udvikling. Psykologerne på Chrysalis Virum er tovholdere på elevernes udvikling, og heri ligger der også et vigtigt samarbejde med elevernes hjem. Psykologerne på skolen er en synlig del af elevernes og personalets hverdag, og deltager som en naturlig medspiller.

Vi ønsker en kollega, der:

  • Er uddannet cand.psych.
  • Helst, men ikke nødvendigvis, er autoriseret.
  • Har interesse for og gerne erfaring med arbejdet med børn og unge med psykiske udfordringer og familiemæssige problemstillinger.
  • Har flair for og gerne erfaring med terapeutiske samtaler med børn og unge.
  • Vægter det tværfaglige samarbejde højt.
  • Har lyst til aktivt at arbejde med børnene og personalet i praksisfeltet.
  • Er tydelig og systematisk i sin kommunikation og har erfaring i rollen som mødeleder.
  • Er i stand til at komme med forslag til interventioner i forhold til praksisfeltet, selvom problemstillingerne er komplekse.

Vi tilbyder et arbejde, hvor du kommer helt tæt på barnets og personalets hverdag. Gennem det tværfaglige samarbejde med skolens personale og Behandlingsskolernes øvrige psykologer, får du mulighed for at tilegne dig en bred og rig viden om komplekse psykiske udfordringer, klinisk terapi med børn og unge, supervision, samt den pædagogiske psykologi i praksis. Vi arbejder på Behandlingsskolerne systematisk med videreuddannelse af vores psykologer også efter tilegnelsen af autorisation, hvorfor specialistuddannelsen også kan komme på tale.

Ansøgningsfrist d. 28. februar 2019.

Stillingen er til besættelse snarest muligt og helst inden 1. april 2019. Vi indkalder løbende egnede kandidater til samtale.

Er du blevet nysgerrig, og ønsker du at høre mere om stillingen som psykolog på Chrysalis Virum, er du velkommen til at kontakte projektchef Tobias Kolding Karnøe på mobil: 6040 6946 eller e-mail: tobiask@behandlingsskolerne.dk, eller se mere på vores hjemmeside.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.