Behandlingshjemmet Stutgården

Psykolog

Behandlingshjemmet Stutgården, Hillerød

En stilling som afdelingspsykolog på Behandlingshjemmet Stutgården, 30 timer ugentlig, er ledig til besættelse snarest eller efter aftale.

Stutgården er et miljøterapeutisk behandlingshjem for børn og unge i alderen 6-18 år med 22 døgnpladser og 8 dagbehandlingspladser. Børnene er normalt begavede og har alvorlige relationsforstyrrelser, sindslidelser eller udviklingsforstyrrelser.

Psykologen vil blive tilknyttet en af vores afdelinger for primært tilknytningsforstyrrede børn med co-morbide diagnoser. Erfaring med børn og unge præget af alvorlige relationsforstyrrelser, traumer og omsorgssvigt er derfor en fordel.

Vi søger en psykolog med:

  • solid monofaglighed samt evne til og ønske om at indgå i tværfaglige fællesskaber
  • kendskab til en psykodynamisk tænkning/gerne erfaring med miljøterapi
  • solide evner udi formidling både mundtligt og skriftligt
  • ønske om at indgå i og bidrage til et stærkt fagligt fællesskab
  • en der brænder for arbejdet med nogle af de mest udfordrede børn og unge

Psykologerne har følgende primære opgaver:

  • ansvar for det enkelte barns behandling
  • supervision af miljøterapeutiske medarbejdere
  • samarbejde med børnenes familier
  • formidle og integrere psykologisk tænkning i det tværfaglige samarbejde
  • individuel psykoterapi med børn og unge, herunder legeterapeutiske forløb
  • udarbejdelse af børnepsykologiske undersøgelse
  • indgå som underviser i intern undervisning.

Vi ønsker en engageret psykolog der vil medvirke i udviklingen af den miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk og udviklingspsykologisk grundlag. Åbenhed og evnen til at tænke kreativt og dynamisk men fagligt velfunderet er egenskaber der vil blive prioriteret, da vi er en organisation i udvikling der arbejder med individuelt tilpasset behandling inden for en fælles miljøterapeutisk ramme.

Du vil blive en del af et fagligt stærkt fællesskab bestående af 3 andre psykologer og 2 socialrådgivere.

Der vil være mulighed for intern og ekstern supervision, samt på sigt for tilrettelæggelse af efteruddannelse.

Spørgsmål kan rettes til ledende psykolog Iben Kirkeby på tlf. nr. 51 59 25 99 eller psykolog Christina Kamper Kingod på tlf. nr. 51 59 25 94.

Yderligere information om Stutgården kan findes på www.stutgaarden.dk.

Fremsend venligst din ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis senest d. 18.02.2019 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler vil finde sted torsdag d. 21.02.2019.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.