Berlitz Language Services Scandinavia A/S

Business Development Manager/Consultant

Berlitz Language Services Scandinavia A/S, København

Har du solid salgserfaring? Vil du have ansvar for en række store erhvervskunder og samtidig skabe kundetilgang?

Velkommen til Berlitz

Berlitz er en af verdens førende leverandører af sprogundervisning og interkulturelle tjenester med mere end 700 skoler i 80 lande. Gennem vores anerkendte undervisningsmetode har vi opbygget en omfattende portefølje.

Sælg nye sprog til Danmarks største og mindste virksomheder

På kontoret i København får du 50 underviserkolleger og bliver en del af vores salg- og administrationsteam. Her rådgiver du både Danmarks allerstørste og -mindste virksomheder omkring deres muligheder indenfor sprog- og kommunikation.

Planlæg din egen salgsstrategi og udvid din portefølje

Hos Berlitz lærer vi både erhvervslederen, mellemlederen og medarbejderen sprog og kultur. Du bliver en del af vores salgsteam med 2 tætte og dygtige kolleger i en rolle, hvor du sælger vores spændende løsninger.

I forbindelse med jobbet kommer du på salgs- og produkttræning i udlandet. Du får et tæt samarbejde med vores direktør, som du også bliver sparringspartner for.

Din telefon og mail er dine primære salgsværktøjer. Du planlægger din egen hverdag og salgsstrategi og rådgiver dine kunder, så de ved, hvordan de får størst udbytte af vores produkter. Sideløbende udbygger du din kundeportefølje i en hverdag, hvor du både taler med de helt store og små virksomheder.

Du skaber salget med udgangspunkt i din salgserfaring og din forretningssans

  • Du har solid salgserfaring, så du er vant til at pleje dine kunder og opbygge relationer med nye.
  • Du er målrettet og trives med at arbejde i en meget selvstændig rolle.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk flydende – vores koncernsprog er engelsk.
  • Du har gerne erfaring med kommunikations- eller HR-branchen – men det er ikke et krav.

Som person trives du med friheden til at skabe dit eget salg og planlægge din hverdag. Du får selvfølgelig råd og sparring fra dine kolleger, så du løbende udvikler dine evner. Det passer godt med, at du er ambitiøs og vil videreudvikle dine evner, så du med tiden kan påtage dig mere ansvar.

Lyder det som noget for dig?

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, dit CV og dine referencer via nedenstående link.

Skriv ”Account Manager” i emnefeltet. Bemærk, at din ansøgning skal være på engelsk. Løn og provisionsordning aftales efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Language Center Director Dorrit Johnsen på 70 21 50 10. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.