Europæiske Rejseforsikring A/S

Ny regnskabsmedarbejder

Europæiske Rejseforsikring A/S, København

Stillingen

Hos Europæiske Rejseforsikring søger vi en ny kollega til vores regnskabsafdeling, som har lysten og evnerne til at tage sig af forskelligartede regnskabsopgaver inden for:

  • Kontering og bogføring af debitorer, kreditorer og finansbilag
  • Afstemninger af anlægskartotek, banker, debitorer og kreditorer
  • Momsafregning og indberetning
  • Rapportering til Nationalbanken/DS
  • Afstemninger
  • Deltagelse ved måneds- og årsafslutninger

Har du erfaring med sådanne opgaver, og har du lyst til nye udfordringer, opfordrer vi dig til at søge stillingen allerede i dag, da vi løbende indkalder til samtaler.

Arbejdet er fleksibelt, idet det vigtigste for os er, at opgaverne bliver løst – så har du et særligt ønske om at arbejde på deltid fremfor fuldtid, så skal det ikke afholde dig fra at søge stillingen.

Kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du:

  • Er regnskabsassistent eller merkonom i regnskab eller et tilsvarende niveau
  • Som person er fleksibel, serviceminded og stabil
  • Har et godt kendskab til Microsoft Excel og gerne kendskab til SAP
  • Måske har erfaring fra forsikringsbranchen
  • Hurtigt evner at sætte dig ind i nye programmer og opgaver

Vi tilbyder:

En spændende stilling i en afdeling bestående af 10 friske kollegaer, der alle står klar til at byde dig velkommen til vores kontor i København. En stilling med fleksordning, løn efter kvalifikationer, attraktiv pensions- og forsikringsordning, helbredsforsikring, 5 ugers ferie og 5 omsorgsdage.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV via nedenstående knap "Søg jobbet online".

Vi glæder os til at høre fra dig.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.