Xylem

Intern sælger/tilbudsgiver til bygge- & anlægsbranchen

Xylem, Tilst

Har du lyst til at sætte dit præg på en afdeling i højt tempo med dit store drive og strukturerede tilgang til tingene, så læs videre her, for vi søger en ny engageret kollega til vores interne salgsafdeling i Tilst til udarbejdelse af tilbud til vores mange danske kunder indenfor spildevand og drænvand.

Du vil blive en del af et engageret internt salgsteam, som består af 6 personer fordelt i Glostrup og Tilst med et bredt spekter af kompetencer. Vi arbejder primært salgs- og tilbudsorienteret, og søger en kollega, der i sin måde at håndtere opgaverne på, understøtter vores målsætning om at være markedets førende leverandør. Dine primære kundegrupper vil være bygge- og anlægssektoren.

Du vil få en alsidig stilling med mange forskelligartede opgaver, hvori din oplæringsproces automatisk vil foregå løbende.

Jobbet kræver endvidere at du:

  • besvarer indgående telefonopkald fra virksomhedens kunder samt supporterer eksterne sælgere.
  • står for direkte løssalg af pumper og tilbehør med dertilhørende registrering.
  • har tæt kontakt med kunder og rådgivere samt eksterne sælgere og underleverandører i forbindelse med tilbudsgivning og salg.
  • Følger op på tilbud og ordreindtastning.
  • Ansvarlig for vedligeholdelse af interne hjælpeværktøjer og redskaber i afdelingen.
  • medvirker på messer og evt. øvrige kundearrangementer.

Kvalifikationer

  • Du er maskintekniker, produktionsteknolog, maskinmester eller har en håndværksmæssig baggrund gerne med erfaring fra lignende stilling men ikke et krav.
  • Branchekendskab er ikke nødvendigt, men vil være en fordel. Det vigtigste er, at du har viljen og evnerne til at komme hurtigt efter det.
  • Har teknisk forståelse samt hurtig indlæringsevne.
  • Du trives, som en del af et team og ved, at de bedste løsninger ofte er resultatet af et godt samarbejde.
  • Rutineret bruger i MS Office-pakken.

Du er

  • Struktureret og analytisk i din arbejdsform og god til at dokumentere dit arbejde.
  • Velformuleret i skrift og tale, da en stor del af jobbet består af kommunikation med kunder, rådgivere, grossister og entreprenører.
  • En fleksibel og udadvendt person, der er i stand til at have mange bolde i luften ad gangen.
  • I besiddelse af en god portion humør og trives godt med en fri og uformel omgangstone.

Ansættelsesforhold:

Vi har ingen krav til din alder eller personlige baggrund, men vi ønsker en glad, professionel og engageret kollega. Lønnen modsvarer dine kvalifikationer, og hertil kommer attraktive ansættelsesforhold, såsom mobiltelefon, pensionsordning, sundhedssikring, tandlægeforsikring og bonusordning.

Virksomheden:

En af verdens førende leverandører af pumper og mixere med datterselskaber i over 100 lande og med det største program af både dykkede og tørtopstillede pumper (se mere på www.xylem.com/da-dk).

Ansøgning:

For yderligere information kontakt venligst salgschef Alexander Odder på telefon 51 22 64 94 eller e-mail Alexander.Odder@Xyleminc.com. Ansøgningen bedes venligst fremsendt på e-mail til Alexanders Odder.

Frist for ansøgning er den 28. februar 2019.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Vi behandler naturligvis din henvendelse og ansøgning fortroligt.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.