Technicon ApS

Servicetekniker til automation

Technicon ApS, Hobro

Brænder du for robotanlæg og fleksibel automation?

TECHNICON leverer automationsløsninger, robotanlæg, totalløsninger og service til industrien, og vi oplever i øjeblikket en kraftigt stigende efterspørgsel på servicering af robotanlæg.

Vi søger derfor en ny kollega til vores serviceteam, så hvis du drømmer om at blive en del af et ungt, innovativt team og samtidigt brænder for automation, vil vi meget gerne høre fra dig.

Arbejdsopgaver:

Med reference til vores servicechef kommer dit arbejde til at bestå i mekanisk og elektrisk service og vedligeholdelse samt reparation af automationsløsninger og robotanlæg i industrien. Du bliver tilknyttet vores serviceværksted i Hobro, og arbejdet foregår primært på vores kunders adresser i hele landet.

Kvalifikationer:

  • Du har en baggrund som automatiktekniker eller automationsteknolog.
  • Du har erfaring med robot- og automationsløsninger, herunder mekaniske og elektriske serviceopgaver, og PLC-programmering er din spidskompetence.
  • Du er målrettet og struktureret, og du evner at holde en god kontakt med kunderne, ligesom du sætter en ære i at levere en god service, også når tingene går stærkt og opgaverne er mange.
  • Du har et godt drive og er god til at følge projekterne til dørs, således at kunden altid er tilfreds, når du går ud ad døren.
  • Du er initiativrig, selvstændig og tør tage ansvar og tænke ud af boksen, ligesom du helt naturligt bidrager til vores gode arbejdsmiljø og den uformelle omgangstone.

Vi tilbyder:

Udover gode løn- og pensionsforhold kan vi tilbyde dig en spændende hverdag med rig mulighed for faglige udfordringer, medbestemmelse og personlig udvikling. Vores team har et fantastisk sammenhold og arbejdsmiljøet er åbent og frit.

Vi er en ung virksomhed med en enorm viden og teknisk kompetence. Vi løser opgaver i mange forskellige brancher, og fælles for alle disse opgaver er, at vi skaber værdi for vores kunder. Det gør vi bl.a. ved at være first mover inden for udvikling og implementering af de nyeste teknologier.

Du kan læse mere om vores virksomhed på vores hjemmeside www.technicon.dk.

Er du interesseret i stillingen, så send os din skriftlige ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende kandidater til samtale. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte direktør Casper Hansen på telefon 2991 3791 eller e-mail cha@technicon.dk.

Send din ansøgning via nedenstående link.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.