Stiftelsen Georg Stages Minde

Uddannelseskoordinator

Stiftelsen Georg Stages Minde, København

Stiftelsen Georg Stages Minde søger en AC-medarbejder til søfartsskolen. Arbejdssted er stiftelsens kontor i København.

I finanslov 2019 har skoleskibet Georg Stage fået lov til at uddanne 126 elever mod de tidligere 63. Uddannelseskoordinatoren skal i samarbejde med skibsledelsen og den øvrige administration sørge for, at søfartsskolen fungerer på et højt internationalt niveau og at elever og besætning får de optimale forhold for at holde god skole.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet: kvalitetsstyring, uddannelsesnetværk, vejledning, markedsføring og sociale netværk, evaluering og håndtering af havnebesøg i danske havne. Men dette er kun vejledende. Selvom stiftelsen nu får flere ansatte, så er der stadig tale om en meget lille virksomhed, som kræver stor fleksibilitet i hverdagen.

Stillingen er nyoprettet, så du får stor mulighed for selv at sætte dit præg på arbejdsopgaverne og kontoret vokser så meget, at også dagligdagen skal finde en ny ramme.

Der er ingen formelle uddannelseskrav til stillingen, men der stilles store krav til skriftlige formuleringsevner og til evnen til at omsætte store mængder materiale til notater og operationelle procedurer, så du skal have en skarp pen og god analytisk sans.

Dine kolleger og skoleskibets elever kommer fra meget forskellige baggrunde, så gode samarbejdsevner, kommunikative evner og en solid humoristisk sans vil gøre livet lettere for alle.

Stiftelsen har ikke overenskomst og er ikke lønførende, men der gives løn efter kvalifikationer og der både gives og kræves fleksibilitet i hverdagen.

Send ansøgning via nedenstående link inden den 1. februar kl. 12:00. Tiltrædelse pr. 1. april eller hurtigst muligt derefter.

Der skal gøres opmærksom på, at finanslovsbevillingen på nuværende tidspunkt kun gælder i 2019. Vi satser stærkt på, at den bliver gjort permanent, men det vides ikke med sikkerhed.

Uddybende jobbeskrivelse kan findes på https://georgstage.dk/om-os/. For yderligere oplysninger ring eller skriv til direktør Asser Amdisen på +45 2137-4552 / asser.amdisen@georgstage.dk.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.