O’Sullivan Consulting

Salgsingeniør

O’Sullivan Consulting søger for Frese A/S

VIL DU SPILLE EN NØGLEROLLE I AT SÆTTE FOKUS PÅ EFFEKTIV ENERGIOPTIMERING TIL PROJEKTER PÅ SJÆLLAND?

Frese er på en spændende rejse med nye forretningsområder inden for Marine & Industri samt District Energy. Samtidig er den ’traditionelle’ ventilforretninger vokset med over 10% årligt de seneste fem år. Med virksomhedens nye vækststrategi skal de gode takter fortsætte på alle fronter.

Du får en udfordrende og udviklende rolle som en del af HVAC-forretningen med ansvar for salg på Sjælland med særligt fokus på projekter og de rådgivende ingeniører på Sjælland. Du vil typisk være 4 dage om ugen hos kunder og samarbejdspartnere, og 1 dag på kontoret i Slagelse eller derhjemme.

DIT ANSVAR

Du får ansvaret for salg og support over for entreprenører og rådgivende ingeniører, VVS-grossister og installatører med særligt fokus på de to første grupper.

Din produktpalette omfatter reguleringsventiler til varme-, køle- og brugsvandssystemer, samt sanitetsprodukter. Produkterne er i forvejen godt indarbejdet på markedet.

DU ER DREVET AF AT VÆRE ”UDE I MARKEN” HOS KUNDER – OG DU ER

  • VVS-tekniker eller lignende teknisk uddannelse
  • Erfaren inden for teknisk salg
  • Selvkørende, ansvarsfuld og resultatorienteret
  • Drevet af at være ”ude i marken” og forvandle din kunderådgivning til salg
  • Bosat på Sjælland og arbejder fra egen bopæl

UFORMEL KULTURMED KOMPETENTE KOLLEGER

Vi har en afslappet omgangstone i firmaet og mødes til 6 salgsmøder om året.

Du refererer til General Sales Manager Niels Løhde.

Du får en konkurrencedygtig løn, bonus, pension, sundhedsforsikring, fri bil og tilbud om sociale aktiviteter.

YDERLIGERE INFORMATION & ANSØGNING

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte O’Sullivan Consulting, Birgit O’Sullivan på T 5122 1979.

Send venligst CV og ansøgning til birgit@osullivan.dk. Bemærk, at du får retursvar på den mailadresse du sender fra, så benyt din private e-mail. Skriv ”Salgsingeniør VVS - Frese” i emnefeltet.

Ansøgninger behandles løbende. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.


OM FRESE

Frese koncernen består primært af 2 forretningsområder:

Frese A/S udvikler, producerer og sælger dynamiske reguleringsventiler med produktion i Danmark og Kina samt flere datterselskaber og salgskontorer spredt udover hele verden. Størstedelen af produkterne eksporteres og indgår i HVAC, District Energy, Marine & Industriløsninger, hvor produkterne sørger for effektiv energioptimering. Frese er inden for sit område blandt de førende i verden.

Frese Metal- & Stålstøberi A/S er et moderne ordreproducerede støberi, hvor løsninger til maritim- og offshore-sektoren specialudvikles i nært samarbejde med kunder i Nordeuropa.

Læs mere på www.frese.eu

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.