Freltec

ELEKTRONIKINGENIØR, R&D

O’Sullivan Consulting søger for Frese A/S i Slagelse

Energibesparende teknologier - Embedded elektronik - Software til nye IoT-løsninger

Til skræk og advarsel:

  • Du kommer til at brede dig over alt fra elektronik til software.
  • Du vil nørde med prototyper og kvalitetsteste løsningerne i laboratoriet.
  • Du skal yde teknisk support for OEM og til tider også for den globale salgsorganisation.
  • Jobbet ligger i Slagelse, og den familieejede virksomhed fejrer 75 år i ’19.

Hvis du ikke er blevet skræmt væk endnu, så

  • Bliver du en del af R&D-teamet sammen med syv andre ingeniører og teknikere i alderen fra 30’erne og opefter.
  • Du bliver en vigtig del af teamet og vil være med til at udvikle fremtidens ventilløsninger til HVAC, Marine & Industri og Fjernvarmeselskaber.
  • Du er en detaljens m/k, når det drejer sig om specs og kvalitet tests, og du afslutter dine projekter.
  • Du vil være med til at disrupte visse del af markedet med nye løsninger. Frese er vækstet med over 10% årligt de seneste fem år.

ERFARING MED Modbus & BACnet, KENDER TIL AKTUATORER – OG DU HAR

  • En uddannelse som diplom- eller civilingeniør inden for elektroteknologi – eller er en skarp radio- eller flymekaniker, der kan sit håndværk til fingerspidserne.
  • Erfaring med embedded design i hardware og firmware. Modbus og BACnet.
  • Kendskab til aktuatorteknologi, trådløse teknologier, batterier og objektorienteret programmering.
  • Kendskab til Cloud-baseret data samt opbygning af webbaserede brugergrænse-flader, gerne JavaScript og SQL-programmering. Vi anvender desuden LabVIEW.
  • Erfaring med komplekse projekter med tidsplaner over aktiviteter, styring af mange stakeholders, og forståelse for betydningen af deadlines.
  • Gode sproglige evner i engelsk og dansk (tale og skrift), tysk er en fordel.

For god ordens skyld forventer vi ikke, at du kan alt fra første dag. Derfor får du en grundig oplæring. Til gengæld forventer vi, at du er hands-on & teknisk skarp, vedholdende & parat til eventyr.

Du vil referere til R&D Section Manager, Electronics Alex Rørbæk.

LIDT OM KULTUREN HOS FRESE

  • Du udvikler dig, og du får indflydelse. De gode idéer realiseres og bruges i praksis.
  • Dine kolleger er nogle af landets dygtigste inden for metal, elektronik og kontrol, og du inddrages med det samme. Samtidig er de down-to-earth!
  • Vi er agile!

Du får en konkurrencedygtig løn, pension, sundhedsforsikring og tilbud om sociale aktiviteter.

YDERLIGERE INFORMATION & ANSØGNING

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte O’Sullivan Consulting, Birgit O’Sullivan på T 5122 1979.

Send venligst CV og ansøgning til birgit@osullivan.dk. Bemærk, at du får retursvar på den mailadresse du sender fra, så benyt din private e-mail. Skriv ”Elektronikingeniør, R&D - Frese” i emnefeltet.
Ansøgninger behandles løbende, og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.


OM FRESE

Frese koncernen består primært af 2 forretningsområder:

Frese A/S udvikler, producerer og sælger dynamiske reguleringsventiler med produktion i Danmark og Kina samt flere datterselskaber og salgskontorer spredt udover hele verden. Størstedelen af produkterne eksporteres og indgår i HVAC, District Energy, Marine & Industriløsninger, hvor produkterne sørger for effektiv energioptimering. Frese er inden for sit område blandt de førende i verden.

Frese Metal- & Stålstøberi A/S er et moderne ordreproducerede støberi, hvor løsninger til maritim- og offshore sektoren specialudvikles i nært samarbejde med kunder i Nordeuropa.

Læs mere på www.frese.eu.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.