Danske Musicals

Freelance marketingkoordinator med salgserfaring til stor musicalforestilling

Danske Musicals, Aarhus

Er du klar til at tage din passion for kultur og marketing til næste niveau i en yderst selvstændig og spændende rolle?

    ”Her får du frihed til at planlægge din egen arbejdsdag. Og så er du i daglig kontakt med dine kolleger – både i de indledende faser af opsætningen, men i høj grad også, når den er i produktion,” fortæller teaterchef Kim Sørensen.

Der er tale om en deltidsstilling på freelancekontrakt, som på sigt bliver en fuldtidsstilling.

Velkommen til foreningen Danske Musicals

Vi er en forening bestående af kunstnere og musicalfans. Lige nu er vi 4 produktionsfolk, som arbejder på at opsætte, markedsføre og afvikle den næste store musical med udgangspunkt i Danmarkshistorien: ”Lyset over Skagen”. I løbet af foråret, og når musicalen får premiere, vil skuespillere og flere produktionsfolk komme til. Du kan læse mere om forestillingen her.

Få ansvar for alle marketing- og salgsaktiviteter

I denne stilling kan du arbejde hjemmefra, på café, eller hvorfra det nu passer dig – så længe du har en telefon og en computer med adgang til din mail. Du bliver en del af produktionen og er i daglig kontakt med teaterchefen, fx når I skal koordinere diverse marketingtiltag. Herudover tager dit arbejde udgangspunkt i allerede udførte markedsanalyser.

Helt konkret får du ansvar for at:

  • udvikle og implementere markedsføringsplaner – du køber bl.a. online og offline annonceplads
  • udforme både visuelt og auditivt marketingmateriale samt indsamle dokumentation af presse- og markedsføringsmateriale
  • koordinere vores pressearbejde i tæt samarbejde med eksternt bureau – fx arrangerer du interviews med skuespillerne
  • koordinere og fungere som vært på vegne af ledelsen på pressemøderne
  • oprette rabatordninger samt organisere og gennemføre salg af billetpakker til fx foreninger og firmaer – bl.a. udsender du salgsmails og researcher på modtagere.

Herudover står du for opfølgning på bl.a. annoncering, når du løbende revurderer vores salgs- og markedsføringsindsats på både landsdækkende og regionalt plan.

Spændende kulturstilling – og kolleger

    ”Som marketingkoordinator hos Danske Musicals kan du se frem til en ansvarsfuld og selvstændig hverdag, hvor du markedsfører en højprofileret musicalproduktion i samarbejde med dedikerede kolleger i en spændende gren af kulturbranchen,” slutter Kim.

Selvkørende og erfaren marketingprofil med lyst til at arbejde som freelance

Først og fremmest brænder du for kultur, kulturformidling og marketing. Igennem mange år har du opbygget og plejet dit kulturelle netværk, og du har derfor et indgående kendskab til branchen.

Herudover har du:

  • solid erfaring som marketingkoordinator fra lignende stillinger
  • et stort salgstalent – og så er du en dygtig indkøber ift. køb af annonceplads
  • en selvstændig tilgang til dine arbejdsopgaver og planlægning heraf samt mod på eller erfaring med freelancearbejde
  • basale IT-kundskaber – du har kendskab til at udforme grafiske præsentationer og benytte forskellige planlægningsværktøjer.

Lyder det som noget for dig?

Send os din ansøgning og dit CV snarest muligt til danskemusicals@gmail.com. Vi indkalder til samtaler løbende, så søg stillingen allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teaterchef Kim Sørensen på 21 25 04 19.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.