ROEQ ApS

Elektronikingeniør – Tilbehør til mobile robotter

ROEQ ApS, Vissenbjerg

ROEQ (RObotic EQuipment) – som udvikler og fremstiller tilbehør til MiR robotter – oplever hastig vækst med mange projekter. Derfor søger vi en skarp ingeniør med et højt fagligt niveau som:

  • Har erfaring med C++ og Python
  • Arbejder ubesværet på en Linux-platform
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og initiativrigt
  • Arbejder ansvarsbevidst, kvalitetsbevidst og med sans for detaljen
  • Er udadvendt og trives i et internationalt miljø
  • Har en uddannelsesmæssig baggrund som elektronikingeniør, robotingeniør eller lignende

I ROEQ bliver du en del af en ung, fremadstormende virksomhed, som allerede er til stede på det globale marked for tilbehør til MiR-robotter (Mobile Industrial Robots).

Grundet virksomhedens nuværende størrelse, vil dine arbejdsopgaver kunne spænde vidt, alt fra programmering til tech-support hos slutkunder.

Arbejdsformen er Scrum, hvor du naturligvis vil blive en del af alle stadier, fra brainstorming med interessenter fra resten af virksomheden til implementering af løsninger og efterfølgende vedligehold og fejlrettelser.

Det forventes, at du hurtigt kan sætte dig ind i en konkret problemstilling, finde og forstå relevant teknologi og anvende det til at udvikle den bedste løsning for kunden med langsigtet vedligehold for øje.

Som person er du resultatorienteret, selvstændig og udadvendt, og du arbejder struktureret, vedholdende og med et højt drive, der sikrer, at tingene bliver ført til dørs. Du er proaktiv, initiativrig og målrettet, og du er god til at bevare overblikket.

Du tilbydes en spændende og udfordrende hverdag med frihed under ansvar i en virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Du bliver en del af et dynamisk miljø præget af høj faglighed, en uformel omgangstone og en flad organisationsstruktur. Forventet antal rejsedage vil være ca. 10-20 årligt.

Kan du se dig selv i beskrivelsen, så send en ansøgning samt CV til info@roeq.dk.

For yderligere information kan henvendelse rettes til R&D Manager Benni Lund på 61 33 48 29.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.