O’Sullivan Consulting

SALGSINGENIØR TIL VVS-BRANCHEN

O’Sullivan Consulting søger for Frese

STÆRKT PRODUKTSORTIMENT
DISTRIKT SJÆLLAND/FYN

Til salg af kvalitetsprodukter fra Frese søger vi en skarp og selvstændig person til en nøglestilling som salgsingeniør.

DIT ANSVAR

Du får ansvaret for salg og support over for entreprenører, rådgivende ingeniører, VVS-grossister og installatører.

Din produktpalette omfatter reguleringsventiler til varme-, køle- og brugsvandssystemer samt sanitetsprodukter. Produkterne er i forvejen godt indarbejdet på markedet.

DU ER DREVET AF AT VÆRE ”UDE I MARKEN” HOS KUNDER – OG DU ER

  • VVS-tekniker eller lignende teknisk uddannelse
  • Erfaren inden for teknisk salg
  • Selvkørende, ansvarsfuld og resultatorienteret
  • Drevet af at være ”ude i marken” og forvandle din kunderådgivning til salg
  • Bosat på Sjælland og arbejder fra egen bopæl

UFORMEL KULTUR MED KOMPETENTE KOLLEGER

Vi har en afslappet omgangstone i firmaet og mødes til 6 salgsmøder om året.

Du refererer til General Sales Manager Niels Løhde.

Du får en konkurrencedygtig løn, bonus, pension, sundhedsforsikring, fri bil og tilbud om sociale aktiviteter.

YDERLIGERE INFORMATION & ANSØGNING

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte O’Sullivan Consulting, Birgit O’Sullivan på T 5122 1979 eller birgit@osullivan.dk.

Send venligst CV og ansøgning til birgit@osullivan.dk. Bemærk, at du får retursvar på den mailadresse, du sender fra, så benyt din private e-mail mærket ”Salgsingeniør VVS” i emnefeltet.

Ansøgninger behandles løbende. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.


OM FRESE

Fresekoncernen består primært af 2 forretningsområder:

Frese A/S udvikler, producerer og sælger dynamiske reguleringsventiler med produktion i Danmark og Kina samt flere datterselskaber og salgskontorer spredt udover hele verden. Størstedelen af produkterne eksporteres og indgår i varme- og køleanlæg, hvor produkterne sørger for effektiv energioptimering. Frese er inden for sit nicheområde blandt de førende i verden.

Frese Metal- & Stålstøberi A/S er et moderne ordreproducerende støberi, hvor løsninger til maritim- og offshoresektoren specialudvikles i nært samarbejde med kunder i Nordeuropa.

Læs mere på www.frese.eu.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.