Full Stack-udvikler til Danmarks største jobsite

  • Vil du være en del af et fantastisk udviklingsteam, der nørder den, fordi de kan? Og kan du se dig selv i en IT-virksomhed, der er et af Danmarks største websites med 800.000 unikke brugere om måneden og mange spændende opgaver i pipelinen?

En hverdag med en lang række IT-værktøjer

Som udvikler kommer du til at beskæftige dig med en bred vifte af teknologier. Vi benytter i stor udstrækning Open Source-værktøjer, fordi vi sætter pris på de muligheder og den frihed, det giver os. Vores servere kører Linux, vi benytter Bootstrap og Vue til vores frontend-kode, og backenden er skrevet i Perl, hvor vi anvender Mojolicious-frameworket.

Du får masser af muligheder for at påvirke, hvilke teknologier vi arbejder med, samt udpege de bedste løsninger og værktøjer. Vi giver dig nemlig stor frihed til at løse dine opgaver bedst muligt, og vi stiller høje krav til hinanden med hensyn til matematisk og datalogisk indsigt. Men vi støtter også hinanden, så vores løsninger bliver de bedste og søger grænserne for, hvad den nyeste teknologi kan.

Et udviklerteam i hjertet af Jobindex

Grundlaget for vores succes som jobportal er i allerhøjeste grad, at udvikling er en af Jobindex’ kerneværdier. Det betyder, at vi er passionerede hvad angår udvikling af nye produkter, markeder og teknologier. Du bliver en del af Jobindex’ IT-udviklingsafdeling, der består af 20 dygtige kolleger. Vores hovedansvarsområde er udvikling og drift af vores websites, hvor jobindex.dk er klart det største.

”Der er plads til alle her hos Jobindex. Og vi glæder os til at tage imod en ny kollega til vores team,” forklarer din nye udviklingschef, Klaus Madsen.

En anderledes arbejdsplads

Jobindex er Danmarks største jobportal, men vi er også et IT-firma, som konkurrerer med både startups og internationale firmaer. Her bliver du en del af en spændende arbejdsplads med over 300 kolleger, en stærk iværksætterånd og masser af sociale arrangementer. Dine nye kolleger har over årene skabt en behagelig, uformel og innovativ arbejdsplads, hvor du bl.a. kan deltage i gode fester, yoga, pokeraftener og grill på tagterrassen. Derudover kan du benytte vores hyggelige kantine, hvor du både får serveret morgenmad, frokostbuffet og en lækker månedlig brunch. Vi tilbyder fri telefon, iPad, internet, pensions- og sundhedsforsikring.

Nyuddannet eller erfaren udvikler

  • Du har en længere videregående IT-teknisk uddannelse som datalog, ingeniør, cand.IT eller inden for matematik, fysik eller lignende. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring, da vi tilpasser stillingen afhængig af din erfaring.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med HTML, JavaScript, Linux, SQL, Git, CSS eller tilsvarende.
  • Du er i stand til at finde løsninger på svære IT-tekniske problemstillinger og byde ind med din faglighed i teamet.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringschef Jacob Perstrup Matyjasik på 88 63 00 04. Tiltrædelse er hurtigst muligt – send derfor dit CV snarest. Du søger stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen nedenfor. Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om Jobindex og kulturen i denne artikel.

Medarbejdere

%

Kvinder

%

Mænd

år

Gennemsnitsalder

Jobindex som arbejdsplads

Jobindex ligger på Frederiksberg, og vi lægger vægt på at være en god arbejdsplads. Klik videre til vores virksomhedsprofil, hvor du kan læse meget mere om, hvem der arbejder hos Jobindex, hvad vi laver, og hvordan vi er som arbejdsplads. Du er også velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Se desuden vores organisationsdiagram og lær mere om ledelsen i Jobindex.

Du kan også læse mere om Jobindex´ 7 afdelinger og Jobbsafari her.

Jobindex' mission er...

at hjælpe kunden med at finde kvalificerede kandidater via internettet - at hjælpe den jobsøgende med at få et overblik over jobmarkedet.

Jobindex' vision er...

at være bedst på service og ansøgerfelt samt at have det største udbud af relevante job.

Jobindex koncernen

Jobindex ejer Jobindex Media. Jobindex Media er mediehuset Computerworld, som er Danmarks største it-medie. Her finder du også Computerworld Events samt IDG Kurser.

Derudover ejer Jobindex Stepstone Danmark og it-jobbank, som er jobsites for hhv. leder- og it-specialister. Vil du vide mere om økonomi, ejerforhold og lignende, kan du læse mere under Jobindex for investorer.