Døgncentret

Bethesda søger to pædagoger/familiebehandlere

Døgncentret, Aarhus

På grund af tilgang i opgaver søger vi familiebehandlere til to nyoprettede stillinger. Har du erfaring med familiearbejde og med arbejdet med udsatte spæd- og småbørn? Og brænder du for at arbejde med udvikling og udredning? Så er det måske noget for dig!

Bethesda er en del af Døgncentret, som desuden består af Chr. IX’s Børnehjem. Døgncentret er en selvejende institution under Landsforeningen LIVSVÆRK og har driftsoverenskomst med Aarhus kommune for en del af pladserne, de øvrige pladser fungerer som privat opholdssted. Personalet på Døgncentret er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, socialrådgivere, psykologer, administrativt og praktiske personale samt ledelse.

Bethesda er en familiedøgninstitution, som varetager døgnophold for familier med spæd- og småbørn, og som herudover varetager ambulante undersøgelser og indsatser, som f.eks. forældrekompetenceundersøgelser, spædbørnsobservationer, spædbarnsterapi, børneundersøgelser mv. Der er plads til 10 familier i døgnindsatsen, og herudover er der løbende 10-20 ambulante forløb i gang.

Formålet med ophold på Bethesda er at støtte forældrene i at kunne varetage omsorgen for deres barn og samtidig med denne udviklingsstøttende tilgang at vurdere deres ressourcer og vanskeligheder i forældreskabet. Vi arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang og med et fundament fra det systemisk-narrative samt fra tilknytningsteorierne og udviklingspsykologien. Vi er i gang med at implementere den neuroaffektive tilgang og arbejder med video til observation og analyse. Vi arbejder tids- og målfokuseret med korttidsophold og med fastlæggelse af mål på alle familier. Vi ser døgnopholdet som en del af større indsats og har fokus på overgangen til den efterfølgende foranstaltning.

Vi søger en person, som har erfaring med arbejdet med udsatte familier, gerne indenfor spæd- og småbørnsområdet, og som har kendskab til vores teoretiske fundament. Du må ligeledes gerne have erfaring med undersøgelses- og udredningsarbejde. Vi forestiller os, at du har en baggrund som pædagog eller lignende relevant uddannelse, gerne med efteruddannelse.

På Døgncentret er vi optagede af løbende at udvikle vores tilbud fleksibelt, så de passer til målgruppen og den type indsatser, som kommunerne efterspørger. Dette indbefatter et fokus på løbende udvikling af den pædagogiske indsats og ligeledes udvikling af nye indsatser og ydelser, og du skal være indstillet på at indgå i dette.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog eller har lignende relevant grunduddannelse, gerne med efteruddannelse indenfor familieområdet.
  • Har kendskab til og gerne erfaring med at arbejde mentaliseringsbaseret, ligesom du har en åbenhed for at forholde dig mentaliserende i forhold til både familier, kolleger og dig selv.
  • Har viden om tilknytning og samspil, børns udvikling, spædbørn og småbørn mv.
  • Har erfaring med at arbejde med udsatte børn og familier.
  • Kan arbejde systematisk og målrettet med pædagogiske indsatser og er loyal overfor fælles beslutninger.
  • Er rutineret i at arbejde med dokumentation, herunder statusskrivelser.
  • Er handlekraftig og robust og kan indgå i en foranderlig dagligdag, hvor du er åben overfor, at opgaver kan forandre sig undervejs.
  • Kender dig selv godt og kan udvise ro og stabilitet i pressede situationer.
  • Formår at formidle både de gode og de svære ting til de familier, du arbejder med.
  • Kan indgå i tværfagligt samarbejde omkring familien og er positiv og respektfuld i forhold til både kolleger og samarbejdspartnere.
  • Er interesseret i at bidrage til den løbende udvikling af indsatsen samt udvikling af nye tilbud og indsatser.

Vi kan tilbyde:

  • En udviklingsorienteret organisation med spændende opgaver og en afvekslende hverdag.
  • Engagerede og kompetente kolleger med stor erfaring i arbejdet.
  • En stærk faglighed og fokus på faglig udvikling, herunder også metodeudvikling.
  • En velorganiseret og veldrevet institution med en velfungerende hverdag.
  • Fast ekstern supervision og løbende sparring fra nærmeste leder og kolleger.
  • Et stærkt fokus på løbende udvikling og udbygning af vores tilbud og indsatser
  • Et internt samarbejde præget af respekt, anerkendelse og humor.
  • Et velfungerende eksternt samarbejde.

Stillingerne er begge på 30 t/uge med mulighed for supplerende timer i perioder. Du skal påregne skiftende arbejdstider dag, aften og helligdage samt hver tredje weekend.

Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes til dbf@msb.aarhus.dk. med titlen ”Ansøgning pædagog Bethesda”. Vi skal have modtaget din ansøgning senest d. 15. november kl. 12. Spørgsmål vedr. stillingens indhold kan rettes til afdelingsleder Mette Vidkjær på tlf. 4189 0842 eller forstander Charlotte Vestergaard på tlf. 2920 3704.

Vi forventer at ansættelsessamtaler vil finde sted d. 22. november i vores administration i Reykjaviksgade 11, Aarhus N.

Se nærmere vedr. Døgncentret og Bethesda på www.doegncentret.dk og på www.livsvaerk.org

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.