Jobindex – søger for Realfiction ApS
Realfiction
 

Key Account Manager til visuelle pionerprodukter

Jobindex A/S søger for kunde

Vil du skabe en sand WAUW-effekt med opsigtsvækkende holografiske displays og unikke mixed reality-løsninger hos dine partnere i England og Tyskland?

”Folk spærrer virkelig bare øjnene op. De har aldrig set noget lignende – og du er med til at cementere Realfiction i deres bevidsthed og skabe vores vækstrejse. Og så får du solid erfaring med internationalt salg og samarbejde,” fortæller Michael, som du refererer til.

Skab og udvikl solide partnerskaber

Med fokus på markederne i Tyskland og England – 2 af vores allerstørste markeder – er din hverdag todelt. Først og fremmest sørger du for at videreføre og udvikle de eksisterende partnerskaber, hvor du får udnyttet deres fulde potentialer og skaber solide relationer på tværs af kulturer og landegrænser.

Samtidig har du altid antennerne ude og screener markedet for nye potentielle partnerskaber, fx gennem messedeltagelse og via LinkedIn, hvor du initierer kontakten og får dem med ombord. På den måde er du en vigtig spiller i vores verdensomspændende vækstrejse.

Show it – don’t tell it

”Vi tror på, at vi og vores løsninger skal være synlige ude ved vores partnere helt fra første øjenåbnende oplevelse med et hologram til videreudviklingen af samarbejdet. Du har derfor ca. 50 rejsedage om året, hvor du skaber begejstring og løsninger sammen med kunderne,” fortæller Michael.

Bliv en del af et internationalt miljø

Du træder ind i en entreprenant virksomhed i rivende udvikling, som du er med til at skabe sammen med dit team af 3 ambitiøse kolleger på partnersegmentet. Fælles for os er, at vi er sultne på at skabe de bedste løsninger og nå ud til endnu flere partnere verden over.

Og med kunder i hele verden når vi fra Australien henover Mellemøsten til USA – hver dag. Du bliver derfor en del af en virksomhed med stort fokus på kulturelle broer og samarbejde. Udover et solidt netværk og stor indsigt i internationalt salg får du en fast løn med en fordelagtig bonusordning uden loft. Du har desuden ansvaret for dit eget salgsbudget.

Erfaren salgsprofil med indsigt i partnersetup

Din kommercielle forståelse for vores løsninger, din gennemslagskraft og din evne til at forstå og udvikle forretning gennem partnerskaber er afgørende for succes i denne stilling. Derudover ser vi gerne, at du:

  • har 5+ års salgserfaring fra en lignende stilling
  • gerne har erfaring med salg af digitale løsninger men det er ikke et krav
  • taler og skriver dansk og engelsk på et højt niveau.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på 8863 0074.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via boksen ”Søg jobbet online”. Vi afholder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afslutte processen før tid, hvis vi finder den rette. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om Realfiction

Realfiction er førende på udvikling og fabrikation af mixed reality-løsninger til blandt andet retail- og bilindustrien samt udvikling af indhold og koncepter til holografiske displays. Realfiction er en dansk virksomhed med 20 kolleger, og vi er børsnoteret i Stockholm med hovedkontor i København.

Se en video om vores produkter her.

Kontaktperson

Jens Frederik Wang
Jens Frederik Wang
Telefon
88630074
E-mail
jfw@jobindex.dk
Jobindex – Helt rigtige forbindelser