Process Engineering A/S

Erfaring inden for sanitær procesdesign som ingeniør eller tekniker!

Process Engineering A/S

Brænder du for selvstændighed i jobbet samt vidensdeling og sparring med dine arbejdskollegaer? Så skal du søge denne stilling.

Om virksomheden

Process Engineering A/S servicerer procesindustrien inden for kemisk, olie- & gas, levnedsmiddel og pharma-industri. Firmaet blev grundlagt i 1999 og er 100 % dansk privatejet. Har siden starten oplevet en sund og positiv vækst både i omsætning og personale. Har de sidste fire år modtaget gazellepris. Medarbejderstablen tæller i dag
100 rådgivende ingeniører og teknikere med stor erfaring fordelt med hovedkontoret i Fredericia samt 4 regionale afdelinger i Aalborg, Aarhus, København og Sorø.

Af væsentligste arbejds- og ansvarsopgaver kan nævnes:

  • Udarbejdelse af massebalancer, PFD & PID
  • Deltagelse i udarbejdelse af 3D-layout
  • Udvælge egnet procesteknologi og udarbejdelse af detaljeret procesdesign
  • Dimensionering af procesanlæg & -udstyr
  • Udarbejdelse af styklister
  • Deltagelse og planlægning af møder med kunder og respektive leverandører
  • Deltagelse i idriftsættelse af procesanlæg hos kunden
  • Rådgivende ingeniørarbejde udført for/og hos kunder
  • Konstruktionsberegning af procesanlæg, maskiner og udstyr
  • Inspektion (FAT og SAT) hos leverandører og kunder
  • Indsamle/udarbejde og validere anlægs-/udstyrsdokumentation

Jobbeskrivelse:

Opgaverne er meget varierende og kan strække sig fra opgaver af få timers varighed, til længerevarende projekterings- og konsulentopgaver. Arbejdsstedet vil derfor afhænge af den enkelte opgave og ofte være en kombination af arbejde på kontoret og hos kunderne. Der er tale om en meget selvstændig og spændende stilling, hvor der bliver rig mulighed for at arbejde med mange forskellige problemstillinger som udvælges og tilpasses efter dine kvalifikationer.

Kvalifikationer og erfaring:

  • Du er uddannet som ingeniør eller tekniker og med nogle års erfaring inden for sanitør- og/eller biotekindustrien med en grundig og systematisk analytisk indfaldsvinkel til opgaver.
  • Kendskab til hygiejnisk design og tekniske branchestandarder vil være en fordel.
  • Behersker IT som dit arbejdsredskab (MS Office, MS Project, evt. CAD).
  • Som person er du selvkørende, trives med at arbejde med mange forskelligartede opgaver.
  • Du er en imødekommende type og har nemt ved at omgås andre mennesker.
  • Fleksibilitet og solidt drive med en resultatorienteret og innovativ arbejdsform.
  • Evnen og lysten til at blive udstationeret ved kunder i kortere eller længere perioder.
  • Systematisk og med gode evner til at skabe og bevare overblik, også i pressede situationer.

Sprog:

  • Behersker det danske og engelske sprog både i skrift og tale.

Vi tilbyder:

En spændende stilling med mange kontakter og tæt samarbejde med en del mennesker på alle niveauer. Vores kunder spænder fra små og mellemstore virksomheder til store internationale selskaber med produktionsenheder i ind- og udlandet. Et aktivt, nærværende og uformelt miljø, med reel mulighed for at være med til at præge udviklingen fremover. Imødekommende og smilende arbejdskollegaer der kan sparre på et højt fagligt niveau. For alle vores medarbejdere er der stor mulighed for at se resultatet af egne initiativer og indsatser, samt gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Vi har en ambitiøs vækststrategi, som du bliver en del af. Det betyder, at du med den høje kvalitet i dit arbejde er med til at sikre, at vi har tilfredse kunder, der vender tilbage. Du kombinerer derfor din egen ekspertise med dine kollegaers, gennem sparring og videndeling over telefon, mail og på kontoret. Vi prioriterer løbende kontakt med dine kollegaer højt – også for at sikre, at du trives. Samtidig vil vi være en attraktiv arbejdsplads, hvor der er balance mellem arbejde og privatliv. Møder på tværs af afdelinger og årlig teambuilding, sommerfest med familien m.m. er faste ting i kalenderen.

Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte:
Direktør, Poul B. Jakobsen, telefon 2424 1183
Afdelingsleder, Michael H. Andersen, telefon 2481 0506
Afdelingsleder, Martin Stubkjær, telefon 6011 2173

Har du lyst til at blive vores nye kollega, så send din ansøgning vedlagt relevante data, mrk. ref.nr. 1810, til HR-afdelingen: Dorte Mohr Carstensen: dmc@proeng.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt og der afholdes løbende jobsamtaler.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.