Scandlines

Debitorbogholder

Scandlines, Rødby

Har du flair for regnskab og er du serviceminded? Så er du måske vores nye kollega!

I Scandlines A/S søger vi en motiveret, fagligt nysgerrig og erfaren debitorbogholder, der kan indgå som del af vores team på 4 personer i økonomiafdelingen, beliggende i Rødby.

Jobbet omfatter bl.a.:

I tæt samarbejde med dine kollegaer og med reference til afdelingens teamleder, vil dine daglige opgaver bl.a. være følgende:

  • Oprettelse af debitorer og vedligeholdelse af stamdata.
  • Besvarelse af kundehenvendelser på mail og telefon.
  • Samarbejde med salgsafdelingen, vedligeholdelse af kundekontrakter.
  • Fakturering og rykkerkørsler.
  • Bogføring af indbetalinger og bankafstemning.
  • Afstemninger og diverse ad hoc-opgaver.

Din baggrund

Du har en relevant regnskabsmæssig baggrund og har erfaring med ovennævnte opgaver. Det vil være en fordel såfremt du har erfaring med SAP, Navision og Officepakken, men vigtigt er en generel god IT forståelse, da alle væsentlige opgaver i afdelingen – blandt andet fakturering og rykkerkørsel - foretages elektronisk.

Du er endvidere god til engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Som person er du imødekommende, stabil, fleksibel og i stand til at bevare overblikket i travle situationer. Du har det godt med struktur og kvalitet, hvilket bl.a. er vigtigt i forbindelse med bogføringsopgaverne. Du har godt humør og trives i et åbent kontor, med ca. 25 personer.

Du tilbydes en spændende stilling i et uhøjtideligt og dynamisk miljø, som er præget af travlhed og professionalisme. Løn efter overenskomst HK privat.

Vil du vide mere om stillingen eller Scandlines er du velkommen til at kontakte HR assistent Rikke Boman på tlf: 60 39 36 43.

Hvis jobbet har fanget din interesse, bedes du sende ansøgning og cv via nedenstående link senest den 2. september 2018. Vi behandler ansøgninger løbende med henblik på ansættelse snarest muligt.


Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2016 i alt 15 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler, 1 million fragtenheder og 64.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.