Nordic Medicare Group A/S

Regnskabsansvarlig

Nordic Medicare Group A/S, Rungsted Kyst

Vi søger en erfaren og selvstændig bogholder/regnskabsansvarlig medarbejder. Stillingens funktionsområde vil være at varetage den daglige drift af bogholderiet i en af Danmarks nye Gazellevirksomheder.

Vær med til at etablere vores økonomiafdeling

Vi søger en medarbejder som kunne være interesseret i at opbygge vores økonomiafdeling i Nordic Medicare. Eftersom du vil være den første medarbejder, vi ansætter i vores økonomiafdeling, vil du få hovedansvaret for at varetage den daglige drift af bogholderiet i Nordic Medicare.

Nordic Medicare har de sidste ti år outsourcet sit bogholderi til et eksternt regnskabsbureau. På grund af Nordic Medicares størrelse ønsker vi nu en fast bogholder/regnskabsansvarlig på hovedkontoret i Rungsted, som kan være med til, at grundlægge vores økonomiafdeling og sikre en solid fremtidig drift af denne.

Du vil som bogholder/regnskabsansvarlig have det overordnede ansvar for:

  • Bogføring, afstemning og månedsafslutning.
  • Fakturering til kunder og rykkerprocedure.
  • Lønudbetalinger til fastansatte medarbejdere og vikarer.
  • Indberetning af A-skat, ATP og feriepenge.
  • Betalinger via netbank.
  • Anmeldelse/ansøgning om refusion vedrørende sygdom, barsel mv.
  • Indtastning, oprettelse og vedligeholdelse af kunde- og kandidatdatabase.
  • Servicere kunder, medarbejdere samt øvrige samarbejdspartnere.
  • Skattemæssig rådgivning til vores lægevikarer, sygeplejerskevikarer og andet sundhedspersonale i Skandinavien. Dette foretages ud fra retningslinjer fra vores revisor.
  • Udarbejde bestyrelsesmateriale.
  • Regnskabsaflæggelse (internt og eksternt).
  • Årsafslutning og kontakt til vores revisor.
  • Momsregnskab.
  • Varetagelse af stabsopgaver.

Ligeledes består jobbet af mindre administrative opgaver som, at:

  • Scanne dagens post samt kvitteringer.
  • Sikre statistik på ventetider ude på vores lægeklinikker.
  • Bestille enkelte varer til vores lægeklinikker.
  • Se på stillingsopslag til vores rekrutteringsforretning i Danmark, Sverige og Norge.

I Nordic Medicare får du ca. 60 nye kollegaer fordelt på flere lokationer og tre forretningsområder. Du vil få direkte reference til den adm. direktør i Nordic Medicare samt til den sundhedsfaglige direktør.

Du vil referere til direktionen i Nordic Medicare som du vil have et meget tæt samarbejde med. Endvidere vil du være i tæt dialog med vores rekrutterings-, kunde- og logistikafdeling samt personalet ude på vores egne lægeklinikker.

Personprofil

Vi søger en økonomi- eller regnskabsuddannet medarbejder;

  • som har en rimelig erhvervserfaring.
  • som gerne kan begå sig på svensk og norsk.
  • som sætter en ære i fejlfrit arbejde og har fokus på detaljer.
  • som er loyal og fleksibel.
  • som har styr på den relevante lovgivning.
  • som vil kunne yde et højt serviceniveau til vores kunder, læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale samt vores øvrige medarbejderstab.
  • som har gode samarbejds- og koordineringsevner.
  • som kan skabe arbejdsglæde.
  • som har engagement og parathed til personlig og faglig udvikling.
  • som kan bevare overblikket og se muligheder i komplekse opgaver.
  • som kan bidrage med forbedringsforslag.

Du vil som bogholder have stor mulighed for selv at præge arbejdsindholdet. Vi ønsker at ansætte en medarbejder, som umiddelbart ønsker at blive hos os i mange år og vil udvikle sig og jobbet i takt med den markedsudvikling der er planlagt over de kommende år.

Om Nordic Medicare

Nordic Medicare er leverandør til sundhedssektoren inden for rekrutteringsydelser, drift af egne lægeklinikker samt IT-løsninger og vi har over de seneste år oplevet en markant udvikling. Nordic Medicares koncept er udelukkende at servicere det offentlige og private sundhedsvæsen. Vi har således opbygget en kompetencestærk organisation, som hovedsageligt er uddannet inden for sundhedssektoren og som har opbygget en bred erfaring indenfor netop denne sektor. Nordic Medicare har i dag opnået en position som den største private aktør inden for drift af lægeklinikker i Danmark og er samtidig en de af førende rekrutteringsbureauer indenfor sundhedssektoren i Skandinavien.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som betroet funktionær med en fast grundløn. Arbejdstiden er 37,5 timer per uge.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingens indhold, kan fås ved henvendelse til adm. direktør, Christian Riewerts Eriksen på tlf. 26 13 12 60.

Du vil være tilknyttet vores hovedkontor på Rungstedvej 79, 2960 Rungsted Kyst.

Du kan læse mere om Nordic Medicare på: www.nordicmedicare.dk.

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende kandidater til samtale og vi stopper rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet.

Ansøgningen sendes til Lau Mandrup Thomsen på job@nordicmedicare.dk.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.