Elos Medtech Pinol A/S

Er du kvalitetsbevidst og vant til at arbejde under mikroskop?

Elos Medtech Pinol A/S, Gørløse

Vi søger en ny kollega til at styrke vores produktionsteam, som arbejder med kvalitetssikring af emner fremstillet på CNC maskiner.

Elos Medtech

Vi er et af Europas førende firmaer indenfor udvikling og produktion af dentale produkter. Vi arbejder med medicinsk teknologi, som en foretrukken partner for en række innovative og krævende kunder. Vi tilbyder integrerede løsninger, der løfter kundernes konkurrenceevne. Du kan læse meget mere om os på www.elosmedtech.com.

Kvalitet, præcision og samarbejde er i højsædet
Som kollega i produktionsteamet vil du skulle udføre kvalitetskontrol/afgratning af emner, hvilket primært udføres under mikroskop. Du vil komme til at have tæt dialog med andre produktionsafdelinger, for at sikre evt. fejl under løbende produktion stoppes. Herudover vil jobbet bestå af:

  • Kontrol af mål i forhold til tegning.

Bliv en del af et effektivt og ansvarsbevidst team
I teamet får du 6 gode og dygtige kollegaer, som arbejder med alle processerne i forbindelse med kvalitets sikring af vores produktion. I afdelingen forventes det, at man er åben og samarbejder på tværs af ansvarsområder, for at nå de fælles teammål for ugen.

Struktureret produktionsmedarbejder med sans for de små detaljer
Vi oplever en spændende og øget udvikling indenfor produktion af dele til dental industrien, og har derfor brug for en produktionsmedarbejder, som har erfaring med arbejde under mikroskop.

Som person passer du til et eller flere af nedenstående krav:

  • Du er ansvarsbevidst og kan lide at have mange bolde i luften
  • Du er en afslutter, som arbejder målrettet, struktureret samt sætter en ære i at få opgaverne udført i god kvalitet indenfor aftalte deadlines
  • Du er selvstændig, men også en teamplayer, der kan kommunikere konstruktivt med andre
  • Har erfaring med arbejde ved mikroskoper
  • Har erfaring med læsning af maskintegninger
  • Erfaring med og benytte manuelt måleudstyr
  • Du er IT-kyndig og rutineret bruger af MS Office pakken og gerne Axapta
  • Har kendskab til ISO 9000 og/eller GMP-regler

Her betyder gode arbejdsbetingelser noget
Udover en spændende stilling samt løn, der afspejler dine kvalifikationer, bliver du en del af et firma, der prioriterer gode arbejdsbetingelser for sine medarbejdere. Derfor tilbyder vi blandt andet pensionsordning, kantine- og frugtordning, sundhedsforsikring, massage samt et veludstyret motionslokale.

Arbejdstiden er på daghold med flekstidsordning
Mandag-onsdag kl. 7.00 - 15.00
Torsdag-fredag kl. 7.00 - 14.45.

For den rette er der mulighed for på sigt, at blive flyttet til vores aftenhold.

Arbejdstiden er på aftenhold med flekstidsordning
Mandag-torsdag kl. 14.00 - 23.00.

Kontaktinfo

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionsleder Torben Jensen via e-mail: torben.jensen@elosmedtech.com.

Ansøgning og CV sendes via linket nedenfor.


Elos Medtech er en af Europas største og ledende udviklings- og produktionspartnere indenfor medicinteknik. Vi er specialiseret inden for udvikling og fremstilling af medicintekniske produkter så som medicinske implantater og operationsinstrumenter. Virksomheden består af Business Segments: Dental Implant Systems, Diagnostics, Medical Devices og Trauma & Spine. Vi omsætter ca. DKK 440 m om året og er ca. 520 ansatte samt har virksomheder i Sverige, Danmark, Kina og USA.

Elos Medtech Group har siden 1989 været noteret på Small Cap, NASDAQ OMX Stockholm AB.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.